Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. september 2020

Hvem har moslet/gravet i græsplænen?

Hvem har gravet rundt i denne græsplæne? Arealet er ganske stort som billedet øv. tv. viser.

Billederne er taget i mandags 31/08/2020 i Løgstør, Nordjylland. Graveriet er sket ad minimum to omgange af et tilbagevendende dyr. Hullerne i græsplænen blev første gang observeret fredagen inden, og mandagen efter var der kommet flere huller.

Som billederne forhåbentlig demonstrerer, er ingen af hullerne særligt dybe. Det dybeste hul var ca. 10 cm (billedet ned. th. med min hånd til sammenligning). Det ligner mest af alt, at et dyr har ´vendt´ græstotterne og kigget mere eller mindre tilfældigt efter føde.

Min egen første tanke var grævling eller ræv pga. omfanget. Da der ikke er gravet nogen gange, faldt tankerne ikke på gnavere, og det virker umiddelbart ´voldsomt´ for et pindsvin efter mit hoved. Der er desuden set både rådyr, fasan og mår på/omkring matriklen. Hvad siger I?

Græsplænen ligger desuden tæt på strand (Limfjord), et lille skovområde og ellers byområde.

/Mathias



Foto: Kollage m. 4 billeder af græsplænen

De senest indberettede arter i Naturbasen: