Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. januar 2006

Mosehornugler i Kastrup.....

Havde set på Dofbasen, at der var meldt op til 14 Mosehornugler ud ved Kystvejen/Redningshavnen ved Kastrup Lufthavn.

Jeg afsted og ankommer og møder 2 ungersvende ved P-plads ved Redningshavnen. De har øje på en Mosehornugle. De kører, for de vil andet sted for at forsøge at filme.

Jeg sætter skopet på den ene....opdager en til, så nok en til ....og ja - mindst 6 er der lige der kl. 12,00 - muligvis 8 men det er lidt svært at holde tal på dem da de skiftes vis raster eller jager. Mægtigt flot. Den tætteste sidder bare 15 meter væk på en hegnspæl og nedstirrer mig med sine gule, intense øjne.

Så ser jeg en Mosehornugle med fangst i kløerne blive jagtet af en anden Mosehornugle. De kommer hen mod mig. Pludselig blander en tredie sig. Faneme, - det er en Tårnfalk. Den ene Mosehornugle - den uden fangst - forsvinder og den med fangst bliver nu stærkt moppet/angrebet af Tårnfalken der skriger. Undvigemanøvre, op, ned, til siden og pludselig - lige over mig ca. 20 meter oppe, får Tårnfalken fat i byttet i Mosehornuglens kløer. De nærmest låser kløer ligesom Musvåger i parringsflugt og drejer faldende rundt ned mod mig. Så slipper de hinanden 5 meter over jorden. Tårnfalken flyver væk med byttet og Mosehornuglen tager højde mens den skuffet kigger efter Tårnfalken. En Ræv, der har siddet og kigget på, lusker bort.

Sådan kan man opleve det ved Kastrup Lufthavn.

Og så gør det jo ikke noget, da man kommer hjem, at man bliver hilst af 35 ringende og rastende Silkehaler i æbletræet i min forhave.


De senest indberettede arter i Naturbasen: