Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. august 2008

Gedehamse

I indeværende sommer har jeg været så heldig at få billeder af "nye" gedehamse og har nu fem arter. Det har betydet, at jeg har været nødt til at frekventere eksperterne her nogle gange - og tak for den store hjælp. Jeg ved godt, at eksperterne ikke synes, at gedehamse er svære, men for os amatører er det en helt anden sag at holde rede på de mange afvigelser. Derfor har jeg i al beskedenhed og efter fattig evne lavet en nøgle med grundtrækkene i ansigtskendetegn (jeg ved godt at de kan variere) over de arter, jeg selv har billeder af. Meningen var at lægge den ud her på siden, men desværre blev den alt for stor til at overholde begrænsningerne for siden. Jeg har imidlertid lagt den ud på min egen side, hvor den kan ses her www.mj-2003.dk...gedehamse_id.

Selvom jeg har tjekket og dobbelttjekket, kan jeg ikke udelukke, at der har indsneget sig en fejl - jeg er jo trods alt kun amatør. Hvis der findes fejl, vil jeg være taknemmelig for at få det at vide. Interesserede kan sende mig en mail, så sender jeg filen i TIFF-format (2,3 Mb). Den er dog kun til privat brug og må ikke publiceres.

Venlig hilsen

Mogens

De senest indberettede arter i Naturbasen: