Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. maj 2004

Lille måge

Da jeg var en tur på Østhavnen i Århus mandag aften ved 21.30 tiden, så jeg en hel del stillesiddende måger. I blandt dem var der en lille fyr med nogenlunde samme udseende som en hættemåge, men altså bare mindre.

Jeg tog så mange indtryk, som det nu var muligt, da jeg aldrig havde set en sådan fugl før. Blandt andet var halen i forhold til kroppen noget længere end hos hættemågerne med stærke sort/hvide aftegninger. Den grå farve på ryggen var også lidt stærkere end hos hættemågerne og den lidt rødlige farve på næb og ben var væk. Da alle mågerne et kort øjeblik lettede var der også sorte aftegninger på oversiden af vingerne. Efter hvad jeg kan se i mine bøger må det være en Sabinemåge.

Men kan dette passe? Hvis andre har gjort ligende iagttagelser, er jeg interesseret i at høre fra jer.

De senest indberettede arter i Naturbasen: