Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

11. april 2003

Landsvalen er kommet

Selv om hele Danmark fredag kunne stå op til kulde og snevejr, var det også dagen, hvor en af vores allerkæreste forårsbebudere, landsvalen, blev observeret. Nu gør "én svale ingen sommer", men da det er hele 4 af slagsen der blev observeret af Dennis Langholz på Als i dag, er det en kraftig indikation på, at det lune forårsvejr ligger lige om hjørnet.

Landsvalen overvintrer i det sydlige Afrika. Om foråret er det hannerne, der ankommer til Danmark først. Hunnerne følger efter og trækket kulminerer i maj, hvor mange skandinaviske fugle passerer landet. Landsvalen får et til to kuld og efterårstrækket tilbage til Afrika begynder allerede så småt i juli. Svalerne er på grund af ændret landbrugsform med færre kvægbrug gået tilbage siden 1960´erne, men er heldigvis stadig en af de mest talrige karakterfugle i det danske landskab.

De senest indberettede arter i Naturbasen: