Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. februar 2006

Dagens oplevelser.

Jeg kan ikke lade værre.

Dagen i dag har sikkert været ganske almindelig, men jeg har haft en god fugledag.

Flokken af sjakkere og vindrosler, og fem stære har hunset rundt i kvarteret nu i to dage, herligt. De farer rundt og søger føde, for så at sætte sig i de høje træer og hvile. Pludselig spredes de til alle verdenshjørner men en halv time senere er de samlet igen. Flere gange så jeg dem overflyve min parcel i meget bred formation, 100 individder i en 200m bred og lang formation. Flot syn.

Samtidig fløjter musvitter, skovspurvne, solsorten, blåmejsen og bogfinken giver lige et pip. Ringduen siger uhu uhu og jo jeg kan blive ved.

Gærdesmutten har travlt hvor jorden er fri for sne, og den bedste i dag, Blåmejsen jagede en musvit i en times tid, det plejer da at være omvendt.

Grøniriskerne og bogfinkerne virkede nærmest skræmte. Solsortene havde som vanlig travlt med at jage hinanden. Råger, krager og allikerne kom som de plejer i det store træ med hvad de nu havde fundet af guf. Tyrkerduen kom ikke til foderbrædtet i dag, den sad udenfor.

Tja, en lille beretning fra dagligdagen, er dette måske et oplæg til at lave et forum hvor denne sklags beretninger kan indtastes???

Skøn dag. Hilsen Bent som blev 50 i går.

De senest indberettede arter i Naturbasen: