Randbæltet Hovporesvamp eller Rodfordærver?
Den er bølget i kanten, sidder 5 cm over jorden på granstub med honningurt-mycelium. Er 10 cm bred og lugter lidt ubehageligt surt. Ved gennemskæring er kød og porer gulbrune. Sej at skære i. Og meget våd. Endelig en Rodfordærver, troede jeg. Og der er flere på vej på stubben lige over jorden. Men Rodfordærver er tynd i kanten, har jeg lige set. Hvis det er Randbæltet Hovporesvamp byder jeg den velkommen som nabo. |