Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. september 2008

Sumpgræshoppe hørt ved Gentofte Sø?

Den 29. august lyttede jeg med detektor efter græshopper og flagermus ved Gentofte Sø. På den nyhøstede eng på søens vestside hørte jeg ved 5-tiden, altså ca. 1 time før solopgang, et for mig ukendt kald som lød nogle gange i detektoren på en lav frekvens, vel omkring 10 kHz. Lyden kan nærmest beskrives som et skarpt "tji-tji" gentaget med nogle sekunders mellemrum.

Ved efterfølgende lytning til cd''en i Danmarks Græshopper passer lyden rimeligt med sumpgræshoppe; på cd''en er stemmen dog éntonet, men i den tilhørende tekst står der at der kan forekomme op til 3 lyde pr. sekund.

Lokaliteten er generelt fattig på græshopper, og jeg hørte da heller ikke andre på turen. Hidtil er kun alm. markgræshoppe, sumptorngræshoppe og egegræshoppe kendt herfra, men der er dog heller ikke blevet søgt særlig aktivt efter græshopper her.

Er det mon sandsynligt at jeg kan have hørt en sumpgræshoppe her med den beskrevne stemme og på det pågældende tidspunkt på døgnet?

På forhånd mange tak for svar!

Thomas Vikstrøm

De senest indberettede arter i Naturbasen: