Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. september 2008

Fugletræk ved Øer, 21/9 2008

Så var vi på den igen www.fugleognatur.dk...show_message! Sædvanen tro var godt 20 deltagere mødt op til en af efterårets trækture ved Øer, og vi var da knapt nok kommet i gang, før en ung hvepsevåge lettede lige foran næsen på os og ræsede til Samsø! En herlig start.

Småfugletrækket var noget rodet, fordi der ikke var nogen vind overhovedet, men det blev til pænt med finker, grønsiskener, rørspurve, jernspurve, svaler, skov- og engpibere, ligesom der var rigtig mange sortmejser i luften. En stor tornskade vakte en vis begejstring, og lidt trækkende tårnfalke, spurvehøge, en rørhøg og en blå kærhøg lunede også på obsen. www.dofbasen.dk/obs.php...

Ved halvti-tiden kørte vi op til Skelhøj, men det, der skulle forestille at være rovfugletræk, var noget af fuser - det blev til beskedne 5 tårnfalke og 3 spurvehøge, som man ikke kan leve af. En sortspætte blev dog hørt.... www.dofbasen.dk/obs.php...

I protest lukkede vi turen ved 11-tiden, men vi var lige et par stykker, der drog forbi gode gamle Feldballe for at se lidt rovtøj. Kent Olsen dukkede lynhurtigt op - han kunne lugte os ;-) - og vi begyndte med en ordentlig håndfuld glenter, som gled mod sydvest. Der var også pænt med musvåger, tårnfalke og spurvehøge, og en dværgfalk samt en fiskeørn udgjorde krydderiet. Feldballe styrer! www.dofbasen.dk/obs.php...

Alt i alt blev det en særdeles artsrig tur, og vejret var sædvanen tro forrygende.


Foto: Sortmejse i luften - tja, de fylder jo ikke meget!

De senest indberettede arter i Naturbasen: