Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. september 2008

Nær- og makro. Med fare for hån og verbale tæsk

Med fare for at blive hånet og få verbale tæsk, vil jeg fremføre en påstand om at et objektiv med en brændvidde på 50 mm og på 100 mm ved bl. 8 har samme dybdeskarphed ved størrelsesforholdet 1:1, nemlig 0,38 cm (spredningscirkel med højt 0,02 mm i diameter) (Nikon D2X).

For at opnå forholdet 1:1 skal brændvidden fordobles. Ved 1:1 er afstanden (i hvert fald teoretisk) den samme mellem fokuspunktet og irisblænden som mellem irisblænden og brændpunktet. Altså brændvidden gange 2 gange 2.

Alle mine eks. er med bl. 8. Hvis man beregner afstanden mellem fokus- og brændpunktet på en 50 mm, er afstanden 20 cm. Sættes denne afstand ind i ”Depth of Field Calculator” www.dofmaster.com/dofjs opnår man en dybdeskarphed på 0,38 cm. Dette tal gælder for alle brændvidder. Ved størrelsesforholdet 1:2 med en 50 mm er afstanden 22,5 cm, og dermed en dybdeskarphed på 0,48 cm. Prøver man tilsvarende med en 100 mm hvor afstanden er 45 cm vil dybdeskarpheden ifølge ”Depth of Field Calculator” være 0,50 cm. Man får altså en lidt større dybdeskarphed med et teleobjektiv (0,02 mm).

Jeg har prøvet at overføre teorien i praksis, og det viste sig at holde stik. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at et objektiv med en lang brændvidde har en større dybdeskarphed end en med en kort brændvidde i hele nær- og makroområdet ;-)

I praksis vil det sige, at hvis man til en sommerfugl vælger en 100 mm, vil man få en større dybdeskraphed end ved valg af en 50 mm på f.eks. bl. 8. hvor sommerfuglen fylder det samme.

Jeg har herunder lagt nogle billeder fotograferet med micro-nikkor + mellemringe, bælg og omvendering:

Det første er 1:2 (halv størrelse) bl. 8, hhv. 55 mm og 105 mm.

Nr. to er 1:1 (naturlig størrelse) bl. 8, hhv. 55 mm og 105 mm

Sidst nr. tre 2:1 (dobbelt størrelse) bl. 8, hhv. 55 mm og 105 med omvendering.

Prøv at sammenligne de parvis sammensatte billeder, det viser tydeligt at billederne til højre (105 mm) har lidt større dybdeskarphed end 55 mm til venstre.

En omvendering skal benyttes når der forstørres mere end 1:1. Det skyldes at alle objektiver er konstrueret til, at den største afstand skal være ”foran” objektivet. Ved 1:1 er der lige stor afstand foran som bagved. Forstørres der mere end 1:1, bliver afstanden større mellem kameraet og objektivet end mellem objektivet og motivet.

PS. Slå mig nu ikke alt for hårdt, plaese.

Hilsen Jimmy

De senest indberettede arter i Naturbasen: