Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. oktober 2008

Weekendens Mols-oplevelse.

Vejrudsigten var ikke den bedste, op til 16 m/s om lørdagen og øsregn, så vi havde vind- og vandtæt tøj med i rigt mål - det blev det heldigvis ikke ret meget brug for!

En meget blandet flok deltagere, gamle/unge, erfarne/begyndere men det hele gik op i en højere enhed og selvom det var noget hektisk en overgang, tror jeg at alle fik det udbytte med hjem, som de havde håbet på.

Der blev gjort FUND!

En keglehat på en hestepære viste sig at være 1. fund i Danmark. Jeg blev først udlagt som finder, men afløstes lynhurtigt af Ebbe, som blev så glad, at han meldte sig ind i Svampeforeningen. Efter en lykkelig halvtime blev han frataget værdigheden, da den rette finder blev fundet :-)

Rosenrød vokshat blev fundet i 3 eksemplar, behørigt fotograferet men ellers ikke rørt, var det nr 2 lokalitet i Danmark?

Kirsten fandt sin lykke ved mikroskopet, der overvældede hende tydeligt, så nu skal det findes penge til et eget.

Der blev fotograferet til den store guldmedalje, og jeg regner med at deltagerne fylder på tråden med sine bidrag.

Ole og Torbjørn skal have et meget stort tak for arrangementet, som forhåbentlig bliver en årlig begivenhed, vi kan slet ikke undvære det.

Tak til jer allesammen.

Venlig hilsen

Margaretha


Foto: Margaretha Liebmann

De senest indberettede arter i Naturbasen: