Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. oktober 2008

11/10: Overdrevsskarnbasse i elefantlort!

Aloha

Jeg har været udlånt til Givskud Zoo (Løveparken) i et par dage, hvor jeg har belemret ellers uskyldige gæster med en detaljeret beretning om, hvad der lever i yakokse-, elefant- og næsehornsgødning.

Man må sige, at publikum har taget det pænt, og flere har endog haft fingrene nede i godbidderne. Selv en teenage-pige var i dag så tilpas nysgerrig, at hun fik demonstreret forskellene på tidlig, almindelig og sandhåret møgbille. Så bliver en naturvejleder glad.

Men begivenheden i går var dog ubetinget en skarnbasse, som dukkede op, da jeg druknede noget elefantgødning. Det lignede jo en markskarnbasse, men da jeg vendte den om på ryggen til det obligatoriske check af behåring på bugleddene, var der bonus. En tæt punkteret og håret sag, og eftersom også de andre karakterer var i plet, var der dømt overdrevsskarnbasse, som på trods af sidste års fund i Mols Bjerge stadig må betragtes som en stor sjældenhed. Hurra.

Men det giver jo god mening. Elefanterne og næsehornene har aldrig fået ormemidler, og de har stået for en kontinuerlig gødningstilførsel i årtier - langt bedre forhold end dem, vi ellers byder møgdyrene ude i det danske kulturlandskab.

Nu laver vi en humlerovbille derude til foråret ;-)


Foto: Et hit i elefant-gødning: overdrevsskarnbasse

De senest indberettede arter i Naturbasen: