|
|
|
Skælrørhat (Leccinum) i Danmark
Skælrørhat (Leccinum) i Danmark Af Torbjørn Borgen og Erik Rald DNA-studier har vist, at artsopfattelsen hos Skælrørhat skal revideres på visse punkter i forhold til de gængse fremstillinger. Nogle arter er mere variable i hatfarven end tidligere antaget, og former med hvidlig hat findes hos flere arter, der også kan have brun eller rød hat. Nøgle til de danske arter: Kød straks mørkt ved brydning; med birk, eg, bøg, poppel, avnbøg, fyr eller gran •• Hat orange, orange-brun til rødligt brun, sjældent hvid »» •••• Stokskæl først hvide, siden rødbrune; med poppel -- •Orange Aspe-Rørhat (L. albostipitatum (=L. aurantiacum s. auctt.)) •••• Stokskæl først rødbrune, siden sortagtige; med eg, bøg, poppel eller birk -- •Rustrød Ege-Rørhat (L. quercinum (=L. aurantiacum s. auctt.)) •••• Stokskæl ±sorte; hat orange, brun-orange, sjældnere hvidlig, med birk -- •Rød Birke-Rørhat (L. versipelle (=L. percandidum, Plettet Birke-Rørhat (L. roseotinctum))) •••• Stokskæl ±sorte; hat rødbrun; med fyr og gran -- •Fyrre-Rørhat (L. vulpinum)) •• Hat gråbrun, gulbrun eller gul; med poppel, eg eller avnbøg »» •••Rør gule; med eg -- •Gul Ege-Rørhat (L. crocipodium) •••Rør hvide-grå; med avnbøg eller hassel -- •Avnbøg-Rørhat (L. pseudoscabrum (=L. griseum, L. carpini)) •••Rør hvide-grå; med poppel -- •Brun Aspe-Rørhat; (L. duriusculum) Kød ikke hurtigt mørkt ved såring; med birk »» •• Stokbasis med blå eller grønne områder »» ••• Hat flerfarvet, flammet med afvekslende blege og mørke områder -- •Flammet Birke-Rørhat (L. variicolor) ••• Hat hvid eller brun, med alderen med grønlige områder i randen; stokskæl grove; sporer Qm <3 -- •Hvid Birke-Rørhat (L. niveum (=L. holopus, Nøddebrun Birke-Rørhat (L. nucatum))) ••• Hat grå, brun eller hvid; stokskæl fine, uldne; sporer Qm >3 -- •Almindelig Birke-Rørhat (L. cyaneobasileucum (=L. brunneogriseolum)) •• Stokbasis uden blåt eller grønt »» ••• Stokoverfladen under de mørke skæl af næsten samme farve som skællene --• L. melaneum ••• Stokoverfladen blegere end skællene, eller både skæl og stok hvidlige »» •••• Stokskæl fine; mest spinkel art; hat gråbrun til brun; vokser på fugtige steder; sporer Qm <3; caulocystider 11-21 µm brede --• L. schistophilum •••• Stokskæl grove; mest kraftigere arter »» ••••• Hat hvid eller brun, med alderen med grønt skær i randen; vokser på fugtige steder; sporer Qm <3; caulocystider 9-13.5 µm brede, mest tenformede --•Hvid Birke-Rørhat (L. niveum (=L. holopus, Nøddebrun Birke-Rørhat (L. nucatum))) ••••• Hat brun, sortbrun eller gulbrun, uden grønt skær; vokser på tørre steder; sporer Qm >3, caulocystider 9-18.5 µm brede, mest kølleformede --•Brun Birke-Rørhat (L. scabrum (=Rødmende Birke-Rørhat (L. roseofractum), L. oxydabile s. auctt.)) Bemærkninger: Nøglen er opbygget omkring følgende ”nøglekarakterer”: Kødets eventuelle farveskift, hattens farve, stokskællenes farve og struktur (fine, grove, distinkte eller uldne). Nogle arter i gruppen omkring Brun og Hvid Birke-rørhat kan være vanskelige eller umulige at bestemme i hvertfald når de er utypiske. Da kan det være nødvendigt at kende forholdet imellem sporernes længde og bredde (Qm) målt ved høj forstørrelse (x 1000) som et gennemsnit af mindst 10 sporer samt bredden og/eller formen af caulocystiderne (= de yderste elementer i stokskællene). Artsopfattelsen følger her Funga Nordica, som er næsten identisk med Noordeloos’ gennemgang af slægten på www.entoloma.nl...leccinum_eng. Her medtages yderligere to arter, der ikke er fundet i Danmark, L. piceinum og rotundifoliae, og L. niveum har skiftet navn til L. holopus, hvilket nok er korrekt. De latinske navne følger Funga Nordica, med undtagelse af, at vi har forkastet navnet L. aurantiacum, da det ikke længere er entydigt i artslister og i databaser på grund af forvirringen, der er fremkommet ved, at det er blevet flyttet fra Orange Aspe-Rørhat til Rustrød Ege-Rørhat. Foruden de nugældende, danske og latinske artsnavne er der medtaget de synonymer, der har været anvendt i den nyere litteratur. Opdeling i sværhedsgrad: Arterne deles i tre kategorier efter hvor let kendelige de er; en række let kendelige, men sjældne arter er dog anbragt i gruppe B på grund af deres sjældenhed. Gruppe A: Kan accepteres uden dokumentation: Rød Birke-Rørhat Gruppe B: Beskrivelse af nøglekarakterer og helst fotodokumentation er nødvendige i gruppen: Flammet Birke-Rørhat, Orange Aspe-Rørhat; Rustrød Ege-Rørhat; Fyrre-Rørhat, Gul Ege-Rørhat, Avnbøg-Rørhat og Brun Aspe-Rørhat. Gruppe C: Beskrivelse af nøglekarakterer og fotodokumentation er nødvendige, samt ofte tørret materiale, og/eller angivelse af mikroskopiske karakterer (se under Bemærkninger): Brun Birke-Rørhat, Hvid Birke-Rørhat, Almindelig Birke-Rørhat, Leccinum melaneum, L. schistophilum (samt Arktisk Birke-Rørhat (L. rotundifoliae), der ikke er fundet i Danmark). Disse arter kan i mangel af tilstrækkelig grundig bestemmelse indberettes som Brun Birke-Rørhat ubest. (L.scabrum coll.). Det må dog understreges, at typisk materiale af Brun, og Hvid Birke-Rørhat stadig er lette at kende i felten. Forekomsten og udbredelsen af L. melaneum og L. schistophilum er meget dårligt kendt i Danmark; men det ser ud til at i hvert fald den sidste er sjælden. Det ville være fint hvis F&N´s brugere kunne bidrage til et forøget kendskab af dem! Anvendt litteratur: Den Bakker, H. & M. Noordeloos 2005: A revision of European species of Leccinum Gray and notes on extralimital species. - Persoonia 18(4):511-587. Knudsen, H. & J. Vesterholt (red.) 2008: Funga Nordica. – Nordsvamp. Petersen, J.H & J. Vesterholt (red.) 1990: Danske storsvampe, Basidiesvampe. Vesterholt, J. 2002: Danmarks Svampe. - Gyldendal. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.