Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. november 2008

Rød glente på nært hold

Jeg og min hustru var i bil på vej til Stevns Klint for at kigge på naturen. Lige uden uden for Sigerslev så jeg pludselig en stor rovfugl lægge an til landing. Heldigvis var der ingen biler lige bag ved, for selvom jeg ikke ligefrem katastrofebremsede, standsede jeg dog ret brat, mens jeg råbte til fruen, at hun skulle få fat i kameraet, som lå på bagsædet.

Fuglen landede på marken 10-15 meter fra vejen, men lidt foran os. Den blev ikke siddende, men fløj kun et par meter op i luften, før den igen lagde an til landing. Den landede dog ikke, men fløj langsomt og i lav højde 20-30 meter langs med vejen. Så fløj den højere op, krydsede vejen og forsvandt hen over en træbevoksning, hvor vi iøvrigt havde solen i øjnene.

Det hele varede 1 - 2 minutter, og jeg nåede ikke at få kameraet klar, før fuglen var uden for fotograferingsafstand.

Det var en rød glente, og den var godt nok imporende at se på, og jeg har ligget søvnløs hele natten af bare ærgrelse over, at jeg ikke nåede at få fotograferet.

Gerner


De senest indberettede arter i Naturbasen: