Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. november 2008

Kragernes sort sol i Køge

Sidst på eftermiddagen klarede vejret op i Køge, og fra at være regnvejr med rusk og blæst blev det pænt solskin. Så vi ilede i skovene vest for Køge for at få et par timer med gode naturoplevelser. Pga. det sene tidspunkt brugte vi ikke tid på landskabsbilleder. Men da vi skulle køre den sidste 1½ km ad Ringstedvej lige ved solnedgang, oplevede vi en masse krager, der fløj op fra marken mellem Ringstedvej og Vasebækvej, inden de slog sig ned på højspændingsledninger og måske også i den nærliggende Krageskov (ja, et passende navn!). Nu var vi dog så forvirrede over pludselig at se de mange krager i luften for en temmelig kort bemærkning, at vi havde svært ved at holde styr på kragerne!

Jeg stillede hurtigt cyklen fra mig og skulle først pakke mit fotoudstyr frem igen, og så hæftede jeg mig ikke så meget ved, hvor de kom fra, og om de reelt også fløj andre steder hen end til ledningerne. Det er vores gæt, at kragerne både kom fra pløjemarken, hvor vi befandt os og kom langvejs fra.

Her har I et par billeder af denne "sort sol" - det var flot, selvom der ikke just var spøjse formationer, som stærene har for vane at danne!


Foto: Henrik Bringsøe

De senest indberettede arter i Naturbasen: