Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. november 2008

Fotokonkurrence 26.11.08 - 10.12.08 "Farverne i det grå"

Bortset fra, at vi lige har haft et par dage med lidt sne til at lyse op, er den periode af året, vi er inde i nu, på mange måder grå, både i vejret og i naturen, men trods alt er der jo farver derude, og det er dem, I skal finde. Et bær, et blad, en fugl med farvede fjer, næb eller klør. Og hvem ved, måske kommer der en dag med sol og blå himmel. Mulighedernes antal er mangfoldig som stjernerne på himlen, så det er bare med at komme i gang, men husk, at billederne skal tages i den danske natur i konkurrenceperioden (termoforsats er OK, men ikke studiopstillinger)

Hvid er vel normalt ikke en farve, men når der samtidig er friske grønne blade, og det er en blomst, der har ”snydt” årstiden, så er det nok i orden.

Vi fortsætter med reglen om, at hver deltager må lægge to billeder ind i konkurrencen, og at denne løber i 2 uger. Almindelig efterbehandling af billederne er tilladt, men ikke klippe/klistre.

Konkurrencen starter onsdag den 26.11.08 kl 21.00 og slutter onsdag den 10.12.08 kl. 21.00

Afstemningen starter umiddelbart derefter og løber i 24 timer, men herom kommer yderligere info, når tiden er inde.

Jeg håber, I får en god jagt, så der kommer mange billeder. :-)



Foto: Foto fra 8.12.07

De senest indberettede arter i Naturbasen: