|
|
|
Spørgejørgenspørgsmål: hvorfor opretholdes arter som som får frugtbart afkom
Vi opererer med Stilk-Eg/Vinter-Eg som "gode" arter. De krydser og afkommet kan krydse videre. Det samme gælder hovedparten af pileslægtens arter. (alle arter med udviskede underarter bigår vi i tavshed). (Til gengæld er der arter, hvor underarterne utvivlsomt fortjener artsrang: Snylterod, Vej-Pileurt m.fl. - og måske også Vandkrans) Og fra dyreverdenen kan nævnes hund/ulv, der med stor fornøjelse blander sig, hvis de kan komme til det. Det gælder vistnok også Isbjørn/underarter af Brun Bjørn (før i tiden havde isbjørnen ovenikøbet sin egen slægt Arctos). Er det kun et spørgsmål om tradition - eller er der nogle kriterier for opretholdese af artsbegrebet i tilfælde, hvor der utvivlsomt ikke er tale om "biologiske" arter med krydsningsbarriere? Mvh. Poul Evald |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.