Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. december 2008

Solhvervstur til Kalø Slotsruin 21/12 2008

Intet mindre end 50 deltagere havde fundet vej til årets kombinerede jule- og solhvervstur til Kalø Slotsruin www.fugleognatur.dk...show_message, hvor det primære mål (ud over at juble over solhvervet kl. 13:04!!! - nu er det forår!) var at slå sidste års forkølede 23 arter, som blev opnået i tæt rimtåge.

Men i år var vejret med os, og turlederen var fortrøstningsfuld. Spørgsmålet var ikke, om vi ville se hits. Spørgsmålet var, hvor mange hits vi ville se....

Og udbyttet var faktisk ganske tilfredsstillende. Der var masser af hvinænder på vigen, 4 sangsvaner og 13 canadagæs kom hen over, og ude på det yderste af halvøen stod 12 lysbugede knortegæs, som er en lokal sjældenhed, men alligevel særdeles samarbejdsvillige. Vi siger mange tak.

Lidt skærpibere fløj rundt, og da vi kom helt ud for at beskue bugten i al sin pragt, kom en gammel sule ganske tæt forbi til folks udelte begejstring. Det er efterhånden et hverdagssyn i Århus-bugten, men alligevel altid imponerende. Lidt rødhalse og gærdesmutter hjalp på artsantallet, som på det tidspunkt allerede havde passeret sidste års.

På vej tilbage valgte vi at luske ud langs kysten hen mod Hestehave for lige at checke vadefuglene. Det var en god idé, for en sortklire lod sig beskue sammen med et rødben, således at alle kendetegn kunne sammenlignes direkte. FEDT! Ellers var der masser af ryler og dobbeltbekkasiner, og da lidt blandede småfugle til sidst kom på listen, nåede vi helt op på 39 arter i et ganske acceptabelt vejr. Det var en god tur, hvis I spørger mig, og tak til alle deltagere for en disciplineret indsats. Vi ses nok igen :-)


Foto: Lysbugede knortegæs ved Kalø Slotsruin

De senest indberettede arter i Naturbasen: