|
|
|
En konkret sag om svigt
Et stykke måske snart forhistorisk natur. Det nedenstående brev sendte jeg til Frederikssund Kommune den 28. juni 2007, hvor jeg kort fortalte om status i et af landets bedste kalkkær (=ekstremrigkær). Kalkkær er en af de sjældneste naturtyper vi har i Danmark, og samtidig rummer den en af de største artsrigdomme. Om den omtalte lokalitet skal her også lige nævnes, at den er beskyttet af: fredning, beskyttede naturtyper §3, natura 2000 (EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde) og tidligere voksede der ansvarsarten Mygblomst. Baggrund Den 12. juni 2007 var jeg en tur i rigkæret ved Svaleklint nær Lille Rørbæk for at se og fotografere orkideen Gymnadenia conopsea subsp. conopsea (på dansk Langakset Trådspore). Efter at have søgt i den høje vegetation et stykke tid måtte jeg konstatere, at jeg ikke kunne finde nogen blomstrende Langakset Trådspore i år. Arterne Kødfarvet Gøgeurt og Sump-Hullæbe, som normalt ses i store mængder, var ligeledes fåtallige. For mig at se så det ud som om der i 2006, ikke har været græsning på området, idet der stod høj, vissen vegetation i hele kæret. Vegetationen var i år meget høj i kæret, og i områder, hvor der stort set ikke tidligere har været tagrør, er denne art nu ved at etablere sig. En af grundene kan være, at kæret gennem årene er blevet mere tørt, hvorfor vides ikke. Hele denne udvikling er meget bekymrende. Trådspore i Danmark: Gymnadenia conopsea optræder i Danmark med to underarter, Gymnadenia conopsea subsp. conopsea (Langakset Trådspore) og Gymnadenia conopsea subsp. densiflora (Tætblomstret Trådspore). De to underarter kan være svære at skelne fra hinanden, men Langakset Trådspore kan kendes ved at blomstringstidspunktet er ca. en måned tidligere end Tætblomstret Trådspore. Desuden er Langakset Trådspore mindre, og har færre blomster samt smallere blade. Udbredelse: Gymnadenia conopsea er naturlig hjemmehørende i Danmark, og er fundet på ca. 65 lokaliteter gennem tiden. I dag findes underarterne densiflora og conopsea kun på henholdsvis to og en lokalitet. På Fyn (Urup Dam) havde ssp. conopsea så sent som 1997 en lille bestand, som nu desværre er forsvundet. Status: På Den danske Rødliste 2004 optræder Gymnadenia conopsea i kategorien EN moderat truet (de to underarter er her slået sammen til en art). I dag ville underarten conopsea tilhøre gruppen CR kritisk truet. På DMU’s orkideovervågningsprogram, kan bestandens udvikling ved Svaleklint (Frederikssund) ses www2.dmu.dk...orkide_NH... (i årene 2005 og 2006 er der også set få planter, som dog ikke er officielt registreret). Arten er fredet i Danmark. Kæret: Det ca. 3 ha store rigkær blev opdaget i starten af 1980’erne (Botanisk overvågning af moser i Hovedstadsregionen 1983). Kæret er et ekstremrigkær eller kalkkær. Som navnet antyder, er der tale om en mose med et meget stort indhold af kalk. Rigkæret rummede tidligere en lang række særligt interessante planter, f.eks. følgende orkideer: Langakset Trådspore, Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt, Sump-Hullæbe, Mygblomst (nu forsvundet), Pukkellæbe (nu forsvundet) og Salep-Gøgeurt (nu forsvundet). Blandt andre interessante og/eller sjældne arter kan nævnes Rank Frøstjerne, Leverurt, Eng-Troldurt, Vibefedt, Engblomme, Tvebo Star, Loppe-Star, Skede-Star og Krognæb-Star. Pleje: Langakset Trådspore er en kalk- og lyskrævende orkide. En stor del af de ca. 65 bestande, der har været kendt fra Danmark, er forsvundet på grund af at græsningen er ophørt, og/eller at områderne er blevet drænet samt gødsket. Bestanden ved Svaleklint kan kun sikres ved vedvarende græsning, og ved ikke yderligere vandstandssænkninger i de omgivende områder. Efter min mening skal der i år 2007, så hurtigt som muligt, sættes græsning, evt. med får, på området så den nuværende høje vegetation kan blive græsset i bund. Alternativt kan man overveje traditionelt høslæt med le, kratrydder eller fingerklipper – med efterfølgende bortbringning af høet! Når toppen således er taget af års mangel på pleje, bør den efterfølgende pleje ske ved ekstensiv kvæggræsning. Antallet af kreaturer bør afstemmes nøje med det formulerede mål med plejen. Området er så vidt jeg ved to parceller, som er delt med et hegn. Jeg mener der bør stræbes efter at få de to områder samlet til en stor indhegning. Langs østranden af kæret er der en bevoksning af Rød-El, som breder sig ud i kæret (kvæg spiser ikke Rød-El). ”Elleskoven” bør fjernes, da skygge og drænigseffekt skader rigkærets planter. Et system af grøfter formodes at have en uhensigtsmæssig afvandingseffekt på kæret – måske med afløb til Værebro Å? Det bør kraftigt overvejes at sløjfe evt. afløb fra kæret. Ansvar: I forbindelse med kommunens prioritering af naturbevarende foranstaltninger, bør man have i tankerne, at Langakset Trådspore er en af de mest sjældne plantearter vi har i Danmark, og sikkert den mest sjældne i Frederikssund Kommune. Derfor mener jeg, at kommunen har et meget stort ansvar for bevaring af netop denne planteart. Her er svaret fra kommunen: Tak for mail, jeg er klar over området og de unikke og sjældne orkideer, ligeledes er jeg klar over at der ikke kommer dyr på de folde i år (2007). Det har ikke været muligt at skaffe dyr til arealerne, men jeg har aftalt med ejeren at foldene bliver slået som den næstbedste løsning. Jeg håber det er svar på dine spørgsmål. Foldene blev ikke slået i 2007, og jeg ved godt at den faldende interesse for kvægdrift, gør at det kan være svært at finde dyr til græsning. I 2008 havde kommunen en aftale med en landmand, som skulle sætte kvæg i kæret. Han blev desværre syg, så der heller ikke i 2008 blev afgræsset i kæret. Jeg fortalte en ven om situationen, hvorefter han straks gik i gang med at henvende sig til kommunen og ejeren at parcellen. Takket været min vens entusiasme fik han kommunen til delvist at slå den ene del af kæret. I den anden del fik han allernådigst lov, sammen med hjælp fra høsletslauget i Gribskov og DN, at slå med le. Et af kravene fra lodsejeren var, at kommunens folk ikke måtte færdes i parcellen, på grund af en tidligere tvist mellem det tidl. Frederiksborg Amt, nu Frederikssund Kommune og lodsejeren. Der ud over krævede lodsejeren, at der ikke måtte fjernes et eneste træ på hans jord (Rød-El), sikkert på grund af hans personlige jagtinteresse. Så vidt jeg er orienteret kan lodsejeren ikke nægte kommunens folk i at lave naturpleje, herunder at fjerne opvæksten af Rød-El, på han parcel. Kommunen har dog lave lidt naturpleje i den ene del af kæret, de har nemlig gravet nogle gamle drængrøfter op, hvad jeg ikke tror er særlig heldig for kærets fugtbalance. Kan det virkelig passe, at én enkelt lodsejer skal være årsag til at kærets artsrigdom i dag, er stærkt truet på grund af manglende pleje? Og kan der være rigtig at almindelige naturinteresserede boger, herunder foreninger, skal passe og pleje de meget få naturperler der er tilbage i det landbrugsdominerede/forarmede Danmark? Den smule natur der er tilbage, og som ikke er opdyrket eller på anden måde ødelagt, burte da være en samfundsopgave/interesse? Det kan det undre mig, at der bruges millioner af kr. til genopretning af historiske områder, som f.eks. Skjern Å og Åmosen. Områder der i sig selv ikke rummer særlig interessant natur (i nutiden) f.eks. dyr og/eller planter. Når man tænker på, at der tilsyneladende ikke er råd til de små eksisterende lokaliteter med masser af spændende natur. Men det kan jo være at det for politikere, bedre kan betale sig at stå i historiebøgerne som den der genskabte de store flotte landskaber, frem for bevarelse af de små eksisterende? Man skal jo tænke på sit eftermæle. De to billeder i toppen er fra hhv. den omtalte lokalitet ved Lille Rørbæk og en lignende kærtype (kalkkær med tuer/knolde). På det øverste billede er vi i fuld gang med at slå tagrørene med le. Læg mærke til elletræerne I baggrunden som truer hele kæret. Det nederste billede viser den optimal pleje med kvæg. Mellem knoldene står der vand om vinteren. Sådan burde begge kær se ud. Glædelig Jul Jimmy Lassen |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.