|
|
Færre anskudte ræve og gæs
Billedet viser et røntgenbillede af en ræv. Man ser hovedet øverst til venstre og bagenden øverst til højre. Den har overlevet en anskydning og har levet videre med 9 hagl i kroppen, heraf 7 i hovedet. Heldigvis viser nye undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at jægerne nu anskyder færre ræve og gæs end tidligere. I starten af 2004 havde 11 % af de danske ræve hagl i kroppen mod 18 % i 2003. Antallet af anskudte kortnæbbede gæs har stabiliseret sig i de senere år, men siden starten af 1990’erne har de danske jægere begrænset anskydningerne af kortnæbbede gæs med op til 75 %. I årene 1990-1996 undersøgte DMU for første gang omfanget af anskydning af vildt i Danmark. Det viste sig at hver gang jægerne nedlagde én kortnæbbet gås anskød de én anden. Det var et alarmerende højt niveau af anskydninger - ikke mindst set i lyset af at jagt, i følge jagtloven, skal udøves uden at påføre vildtet "unødig lidelse". Derfor udarbejdede Miljøministeriet og Vildtforvaltningsrådet i fællesskab en handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt. Planen trådte i kraft ved starten af jagtsæsonen 1997/98. Hovedformålet med planen er at påvirke jægerne så de blandt andet undlader at skyde på for stor afstand – uanset hvilken form for vildt de jager. Siden handlingsplanen trådte i kraft har både Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund gennemført en række målrettede kampagner for at gøre jægerne opmærksomme på problemet. I de første år var der mest fokus på gåsejagten, men det seneste års tid har rævejagten fyldt mindst lige så meget i kampagnerne. For at følge effekten af handlingsplanen har DMU siden 1997 gennemført årlige undersøgelser hvor udvalgte vildtarter er blevet undersøgt for hagl. I 2004 har DMU undersøgt i alt 354 ræve som blev nedlagt rundt omkring i landet i januar og februar 2004. Rævene blev nedlagt med riffel eller med hagl af meget stor størrelse (BB) der normalt ikke må bruges ved jagt i Danmark. Resultatet viser at 11 % af rævene i forvejen havde hagl i kroppen, dvs. at de skyldes anskydninger. Det er langt færre i forhold til tidligere år, hvor DMU har fundet 25 %, 23 % og 18 % ræve med hagl i årene 1999, 2001 og 2003. Forskningschef Henning Noer fra DMU ser det markante fald i anskydningerne som et klart resultat af de kampagner Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har ført for at begrænse antallet af anskudte pattedyr og fugle. Henning Noer hæfter sig specielt ved at der nu for første gang også er set et statistisk sikkert fald i antallet af anskudte ræve. Antallet af ræve med hagl kan dog formentlig godt mindskes yderligere. Forskerne i DMU har også fulgt udviklingen i andelen af anskydninger blandt de kortnæbbede gæs. Det viser sig at gåsejægerne var hurtige til at forbedre deres jagt. Allerede for 3-4 år siden havde de halveret andelen af gæs med hagl i kroppen. Billedet kompliceres dog af at norske jægere også skyder kortnæbbede gæs, men her har der ikke været ført en tilsvarende kampagne for at nedbringe antallet af anskydninger. Hvis man antager at der kun er sket forbedringer i Danmark, svarer tallene til, at de danske jægere har begrænset antallet af anskydninger med over 75 %. Henning Noer understreger at det er lykkedes jægerne at begrænse antallet af anskudte ræve og gæs samtidig med at de har fået samme jagtudbytte. Læs mere på www.dmu.dk Kilde: DMUNyt |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.