|
|
INFO om ringmærkning
Egentlig burde man ikke kommentere mere på den endeløse diskussion om ringmærkning, men jeg kan (som tidligere ringmærker i mere end 30 år) ikke lade være med at kommentere Ewalds sidste indlæg i den meget lange tråd andet steds i dette forum. Ringmærkningen, som jo i bund og grund er et videnskabeligt redskab til udforskning af fugles (ja, eller flagermus´ for den sags skyld) trækruter, levetid mv., skal da ikke tilpasses ’naturhensyn’, hvis dermed menes f.eks. medlemmer fra DN, der ’ikke kan lide’ at se på farveringe, halsmærker mm. Jeg kan forsikre Ewald for, at ingen i dette land for lov at ringmærke én eneste fugl, uden at der er redegjort for formålet med ringmærkningen! Der er i de senere år foretaget en kraftig opstramning af reglerne og en del arter er det nu ligefrem forbudt at ringmærke! Mht. til mærkning med farveringe mm., så kan jeg berolige Ewald med, at der er sket en grundig vurdering af de enkelte projekter, deres formål og ikke mindst den måde denne mærkning udføres på. Så jo, der er videnskabelig substans bag hver eneste tilladelse og projekt. Flere har udtalt, at ’det er for mange’ med 150 ringmærkningstilladelser og at de uddeles ´rundhåndet’ o.s.v. ’For mange’ i forhold til hvad? Befolkningstallet? Eller er det blot en påstand grebet ud af den blå luft, som når man f.eks. hører udtalelser om, at ’der er også for mange skarver’. I forhold til hvad? Det er ligesom at høre en forskruet nyhedsoplæser i TV fortælle, at der er blevet 25% flere af ..(’et eller andet’). Igen, i forhold til hvad? Hvis der i forvejen kun er 40, så er 25% intet, men hvis der var 500.000 er det jo noget andet. Men det ’glemmer’ man meget belejligt i farten at oplyse om, men der er alligevel ’for mange’! Jeg kan berolige med, at der ikke ’bare’ uddeles ringmærkningstilladelser ’med rund hånd’. Kandidater skal faktisk op til en praktisk og kritisk prøve og består man ikke, ja, så er der ingen licens. Så kan jeg til almindelig oplysning fortælle, at det faktisk er betydeligt sværere at bestemme en fugl i hånden end på afstand i en kikkert, så folk skal kunne deres kram. Derudover skal kandidaten redegøre for, hvad formålet egentlig er med hans ansøgning, hvor han vil ringmærke o.s.v. Så ringmærkningen er i gode hænder på Zoologisk Museum, hvor det er fagfolk der vurderer seriøsiteten i ansøgningerne og administrerer ordningen. Gud fri mig for et ’Råd’ besat af følelsesladede folk fra DN og ’andre naturinteresser’, sikke en ballade der ville blive. Som vi siger i Jylland:’det ville gå i udu’. Ewalds vedhæftede billede af en farvemærket knopsvane, har jeg givet ham en forklaring på i en anden tråd, men han har da ret: ’Det ligefrem oser af faglig og videnskabelig substans’! Og så en OPSANG til Ringmærkningsafdelingen på Zoologisk Museum. Jeg fatter simpelthen ikke denne tavshed fra jer. I har en enestående lejlighed til at redegøre og informere om, hvad ringmærkningen er for en størrelse, hvad formålet er og hvilke metoder der anvendes og hvad de går ud på. Alligevel er I larmende tavse. Det er Ringmærkerforeningen iøvrigt også. Er det moderne og trendy?? Jeg synes I (både Zool. Mus. og Ringmærkerforningen) alvorligt skulle overveje om ikke det nu tjener ringmærkningen i Danmark allerbedst med en sober information, i stedet for denne vanlige larmende tavshed. Nu har I alle muligheder for at mane myter og spøgelser i jorden,. Brug den!! Med venlig hilsen Henning Pedersen (licens A-159) |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.