Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. januar 2009

Hvilken rovfugl kan det have været ?

Da jeg var i vaskekælderen i dag (hm, i går) hørte jeg en fugl skrige, det lød så hjerteskærende, og jeg troede at det var en kat der var på spil, og løb op, men det var en lille rovfulg der havde nappet en fugl fra fuglebrættet eller omegn.

Nu har jeg brugt timer ved computeren, og mit gamle Lademanns fugle atlas, uden at kunne finde ud af, hvilen rovfugl det var.

Jeg mener bestemt at kunne fastslå at det var en falk, men hvilken, kan jeg ikke hitte ud af. De ser næsten alle ud til at være langt mørkere i tegningen, end den jeg så.

Den var ikke ret stor, vel ca. 25 - 30 cm. lang og meget lys. Grå/beige tegninger på hvidt. Lysest på undersiden. Den fik lov at være i fred, men jeg gik senere ud for at se nærmere efter, og der var ikke andet end dun og fjer, og en lille smule blod i sneen, så jeg regner med, at den ikke fik madro nok... Det er ikke meget info at gå efter, men måske er jeg heldig / I meget dygtige -ærgerligt at jeg ikke havde kameraet med i vaskekælderen :)

Venlig hilsen

Lone

De senest indberettede arter i Naturbasen: