Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. maj 2003

Storken landet i Thy

Rygtet om storken begyndte at løbe som en ild gennem den lille by Vesløs i Thy i formiddag. Og ifølge Elin Bak, der bor i byen, skulle det være ganske vist, at der var en stork i reden onsdag kl. 11. - Nu håber vi bare, der kommer en mere, siger hun til Ritzau. Det håb har hun til fælles med storkeekspert Hans Skov, Dansk Ornitologisk Forening.

- Nu er vi oppe på tre enlige storke, og de skulle meget gerne få en mage inden udgangen af denne uge, ellers svinder håbet om storkeunger i år, siger han.

I Ribe landede storken på det gamle rådhus i år allerede 24. marts, og i Vegger tæt på Vesløs kom storken 14. april. Sidst i april blev der også registreret en stork i Rudbøl ved den dansk/tyske grænse.

Kilde: Ritzau

De senest indberettede arter i Naturbasen: