|
|
|
Parc National du Niokola Koba
Den forbandede dørramme er i vejen, og jeg er nød til at vride mig ubekvemt i sædet. Det får rulleselen til at stramme. Zoomlinsen hviler på døren og skaber et spor i det røde støv, der har samlet sig på bilen. Kombinationen støv og kamera dunker advarende i baghovedet. Sveden perler, og støvet klistre til bagsiden af min hånd. De forbandede fugle spadserer nonchalant den forkerte vej – væk fra bilen – mod kørselsretningen. Højt tørt græs, tynde træer og nedfaldne grene forvirrer autofokus. Det er umuligt at få det rette skud sat ind. Målet for mine anstrengelser er to abessinsk hornravne – han og hun – som jeg er faldet over i Niokolo Koba nationalparken i Senegal. Det er første gang jeg har set disse store, sorte og spadserende fugle, og et godt foto vil være en drøm, der går i opfyldelse. ”100 cm høj”, påstår fuglebogen, ”huge and unmistakable”, og det er så sandelig rigtigt. Med det udseende kan de ikke forveksles med andet fjerkræ. Det ultimative ville selvfølgelig være at få et foto af hannen men dens røde stubepose, der står i smuk kontrast til den kulsorte fjerdragt, men den er for langt bagude i forhold til bilen. Det er hunnen med dens blå strubepose, som jeg forsøger at manøvrere ind i søgeren. Hvis jeg bare kan få den fri at det næste træ, er det perfekte skud der. Jeg ser allerede mig selv i klasse med Helge Sørensen, Anne Vibeke Tossel, Jørgen Witved, Jørgen Dam og andre topfotografer fra Fugle og Natur. Jægerens bukkefeber er så småt ved at melde sig. Sveden og støvet irriterer. Min kone og søn sidder musestille. De tør knap nok trække vejret. De ved udmærket, at den mindste rystelse i bilen vil gøre fotoet uskarpt og ødelægge min dag. To skridt mere – så har jeg den. Bare den kommer fri af det næste træ og de nedfaldne grene. En halv udånding, åndedrættet i ro, fingeren begynder så småt at presser på udløseren. Et skridt mere. Fuglen strækker sig fremad. HELGE SØRENSEN - HERE I COME! Så går alt galt. Bilen vipper voldsomt, da vores påtvungne senegalesiske guide pludselig slår døren op og springer ud fra bagsædet. Jeg når at se, at han samler sten eller grus op. Højre arm løftes, men mit hyl får ham til at stivne som et af de terracotta-farvede termitboer, som er spredt omkring os. Han ville kast noget efter fuglene. Skræmme dem op så de kunne vise deres hvide vingespidser i flugten, beklagede han efter mit hysteriudbrud. Det blev ikke til noget anvendeligt foto af abessinsk hornravn i denne omgang. Vi har boet 6 år i Senegal og været vidt omkring i landet. Dog har vi aldrig taget os sammen til at besøge National Parken Niokolo Koba, der er beliggende i det sydøstligste hjørne af Senegal bag Gambia og tæt ved Mali og Guinea. Parkens sydligste del ligger direkte på grænsen til Guinea. Afstanden er den direkte årsag til, at vi ikke har været der tidligere, men med fire sammenhængende fridage efter nytår var tiden inde. 560 km kørte vi fra Dakar, inden vi indfandt os ved porten til parken. Heraf var 360 km på det værste vej, jeg til dato har oplevet i Senegal. Vi var udslidte og mørbankede ømme, som havde vi fået bank med kæppe efter at være raslet gennem alle hullerne i vejen. Tankerne kredsede omkring et varmt bad og en kold forfriskning fra baren, og det var med mistro, at vi modtog meldingen om, at der var 32 kilometer fra parkens port til Hotel de Simenti - stedet man bor i Niokolo Koba. Vel at mærke 32 kilometer igennem junglen i bælgravende mørke. Turen måtte man ikke køre alene, så vi blev straks påduttet en guide. Jep, nemlig ham der var ivrig efter at vise horn ravnens farver i flugt. Med sine 9,000 hektar er Niokola Koba næsten en tredjedel større en Sjælland, så det er ikke et område, man kan komme over på en formiddag. På de 36 timer, vi tilbragte i parken, har vi sikkert kun bevæget os rundt i ganske kort afstand fra hotellet, selvom det gav en oplevelse af, på ægte Livingstonesk maner, at være på opdagelse i Afrika. Parken gennemskæres af Gambia floden og dens sidefloder Niokolo Koba og Koulountou. Landskabet er forholdsvis fladt dog med et højdepunkt på 311 meter; Mt. Assirik. Hvor det nordlige Senegal og Dakar området er semiørken, minder Niokolo Koba mere om Guinea jungle med særdeles frodig flora, specielt omkring floderne. Parken er anslået hjemsted for 80 pattedyrs arter, 350 fugle arter, 26 krybdyr, 20 padder og 60 forskellige arter fisk. Parken praler af tre krokodille arter, de enorme eland antiloper, leoparder, løver og elefanter, selvom sidstnævnte formentlig er uddøde. Elefanterne er dog stadigvæk en god salgsvare. I 1981 blev Niokolo Koba akkrediteret som World Heritage Property og i June 2007 blev parken sammen med Galapagos Øerne udnævnt til World Heritage Property i fare. Parken var misrøgtet op til midt i 90erne og illegal skovhugst og krybskytteri var et tilbagevendende problem. Det er det tilsyneladende stadig i svært tilgængelige områder, for eksempel grænseområdet mod Guinea. En højbenet fire-hjulstrækker skal der til, når man navigere sig rundt i parken, men så er oplevelserne der også, lige udenfor ruderne, hvis man ellers har øjnene med sig. Mange forskellige slags antiloper, aber, vortesvin og store varaner. Min kone har en evne til at spotte fugle der gemmer sig i træer tæt ved stammerne, og hun var den direkte årsag til, at vi krydset øglehøg og gabarhøg af. Rødhalset biæder, som jeg heller ikke har set tidligere hverken i Senegal eller andre steder i Afrika, var i vigør overalt. Et andet dejligt kryds var sort seglhærfugl, der dukkede op kort efter den sindsoprivende oplevelse med hornravnen. I samme område fandt vi i øvrigt et dødt, plettet kattedyr, som vores guide (ja, netop – ham der) påstod var en stor leopard killing. Katten blødte fra et sår i nakken, som om den var blevet bidt af et større dyr. Såret var så friskt, så blodet ikke engang var koaguleret endnu. Vi foreslog guiden, at vi skulle tage katten med tilbage til hotellet eller en ranger station, så den kunne bliver udstoppet og brugt til undervisningsbrug. Det gjorde ham tilsyneladende nervøs, og han frarådede det på det voldsomste. Vi ville blot komme igennem tredjegradsforhør med beskyldning om, at vi var kørt over dyret, eller det der var værre. Altså blev det blot skubbet ind i buskadset som en del af naturens naturlige affald. Ved at søge på internettet og kommunikere med eksperter, efter vi kom hjem, fandt jeg nu ud af, at det ikke var en leopard killing men derimod en stor og almindeligt forekommende skovkat – serval (Leptailurus serval), der kan veje op til 19 kg for hunnernes vedkommende og 25 kg for hannernes. Serval lever i et bælte på tværs af Afrika, og bæltet dækker netop det sydlige Senegal. Gambia floden bød på en vidunderlig sejltur sidst på eftermiddagen og i skumringen. Så snart vi forlod bredden i den spinkle båd, lagde en flodhest ud med at opføre en sand vandpantomime. Den kastede sig flere gange forover med overkroppen højt over vandet og gabet spærret op, som ville den bevise, at den sagtens kunne gabe over båden. Heller ikke her slog mine fotografiske evner til. De tonstunge flodheste er en oplevelse. De flyder i vandoverfladen kun med næsebor, øjne og øjenbryn stikkende op. Med kloge øjne følger de båden, og kommer den for tæt på, dykker de i lang tid og dukker op på en helt anden plads. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på konsekvensen, hvis et af disse dyr skulle bliver irriteret på båden og beslutte sig for at give den et blidt skub nedefra. Livingstone nævnte jeg før. At flyde med strømmen ned ad Gambia floden i seneftermiddagssolens varme skær, indhyllet i en kakofoni af junglens lyder, mens krokodiller langsomt glider fra sandbanker ud i vandet, og farvestrålende isfugle dykker efter småfisk, så kan man godt føle sig hensat til attenhundrede tallet og en af Dr. Livingstone’s ekspeditioner i Afrika. En hånd på min skulder river mig ud af dagdrømmen. Nej, det var ikke Stanley, der rakte ud efter haglbøssen – men derimod fru Quist, der ville låne kikkerten for at betragte nogle trætop svingende aber. Sejlturen bragte os tæt på en af Senegambia’s legendariske fugle – Egyptian Plover, som på dansk har fået det geniale navn krokodille vogter. Og det ser virkelig ud, som om den ved tilsidesættelse af eget ve og vel passer på krokodillerne. Er der krokodiller på sandbankerne, er krokodille vogteren med sine iøjefaldende beige, hvide, sort og blå, geometriske farveaftegninger der med garanti også. Placeret højt i et overhængende træ betragter Afrikansk Flodørn med ophøjet ro menageriet på floden. Den ligner til forveksling sin tætte fætter – den amerikanske ørn – men har dyppet halefjerene i hvid maling for at fremstå endnu mere iøjefaldende og kontrastrig. Sejlturen bød på et par vidunderlige nye kryds, som sjovt nok kom lige efter hinanden, da turen var ved at slutte, og lyset var for dårligt til fotografering. Min søn har en gang haft et par skrigende orange gummisko, som fik alle til at trække på smilebåndet – ikke mindst på grund af størrelsen af en stor drengs fødder. Pludselig dukkede det syn op igen. Store, fremadstrittende og glødende orange fødder plantet solidt i mudderet pegede på båden. Fødderne sad under en afrikansk svømmerikse, som bestemt ikke er et hverdags syn i Senegal. Den blev roligt stående og betragtede båden glide forbi. Og hvad med en 42 – 46 cm stor isfugl? Kæmpestødfisker har jeg tit betragtet i fuglebogen og drømt om at se. Pludselig var den der - siddende i en gren, der hang ud over floden. Den var oven i købet så gæstfri, at lade båden komme ganske tæt på, og af en isfugl at være, er den godt nok stor! NIOKOLA KOBA TURENS UDBYTTE Ruten Dakar – Niokola Koba – Dakar: Milvus migrans, Black Kite, Sort Glente Curvus albus, Pied Crow, Broget Krag Bubulcus ibis, Cattle Egret, Kohejre Coracias abyssiniica, Abyssinian Roller, Savanne-ellekrage Lamprotornis pulcher, Chestnut-bellied Starling, Brunbuget Glansstær Lamprotornis purpureus, Long-tailed Glossy Starling,Langhalet Pragtglansstær Oena capensis, Namaqua Dove, Namaquadue Streptopelia senegalensis, Laughing Dove, Senegaldue Tockus nasutus,African Grey Hornbill, Grå Toko Prionops pluamtus, White-crested Helmet Shrike, Hjelmtornskade Crinifer piscator, Western Grey Plantain-eater, Vestlig Larmfugl Ptilopachus petrosus, Stone Partridge, Afrikansk Buskhøne Tockus erythrorhynchus, Red-billed Hornbill, Rødnæbbet Toko Niokolo Koba: Lamprotornis purpureus, Long-tailed Glossy Starling,Langhalet Pragtglansstær Turtur abyssinicius, Black-billed Wood Dove, Sortnæbbet Stålpletdue Numida meleagris, Helmeted Guineafowl, Perlehøne Pluvianus aegyptius, Egyptian Plover, Krokodille Vogter Plectropterus gambensis, Spur-winged Goose, Sporegås Kaubifalco Monogrammicus,Lizzard Bustard,Øglehøg Ptilopachus petrosus, Stone Partridge, Afrikansk Buskhøne Actophilornis africanus, African Jacana, Afrikansk Bladhøne Vanellus senegallus, Wattled Plover, Savanne Lapvibe Vanellus albiceps, White-crowned Plover, Hvidkronet Vibe Columba guinea, Speckled Pigeon, Guinea Due Bubulcus ibis, Cattle Egret, Kohejre Coracias abyssiniica, Abyssinian Roller, Savanne-ellekrage Streptopelia senegalensis, Laughing Dove, Senegaldue Tockus nasutus, African Grey Hornbill, Grå Toko Prionops pluamtus, White-crested Helmet Shrike, Hjelmtorskade Centropus senegalensis, Senegal Coucal, Sporegøg Alcedo cristata, Malachite Kingfisher, Malakitisfugl Merops bullochi, Red-throated Bee-eater, Rødhalset Biæder Tockus erythrorhynchus, Red-billed Hornbill, Rødnæbbet Toko Nectarinia pulchella, Beautiful Sunbird, Langhalet Pragtsolfugl Circus aeruginosus, Marsh Harrier, Rørhøg Turdoides reinwardtii, Blackcap Babbler, Sorthovedet Larmdrossel Bostrychia hagedash, Hadeda Ibis, Hadadaibis Haliaeetus vocifer, African Fish Eagle, Afrikansk Flodørn Podica senegalensis, African Finn-foot, Afrikansk Svømmerikse Burhinus senegalensis, Senegal Thick-knee, Senegaltriel Actitis hupoleucos, Common Sandpiper, Mudderklire Streptopelia vinacea, Vinaceous Dove, Sahelskoggerdue Megaceryle maxima, Giant Kingfisher, Kæmpestødfisker Halcyon senegalensis, Woodland Kingfisher, Skovisfugl Merops pusillus, Little Bea-eater, Dværgbiæder Motacilla aguimp, African Pied Wagtail, Afrikansk Vipstjært Ardeola ralloides, Squacco Heron, Tophejre Psittacula krameri, Rose-ringed Parakeet, Alexanderparakit Lamprotornis chalybaeus, Greater Blue-eared Glossy Starling, Blåøret Glansstær Micronisus gabar, Gabar Goshawk, Gabarhøg Streptopelia roseogrisea, African Collared Dove, Skoggerdue Rhinopomastus purpureus, Sort Seglhærfugl Bucorvus abyssinicus, Abyssinian Ground Hornbill, Abessisinsk Hornravn Og så alt det andet: Hippopotamus amphibicus,Hippopotamus Phacochoerus aethiopicus, Wart Hog Kobus Defassa, Defassa Waterbuck Tragelaphus scriptus sciptus, Harnessed Bushbuck Papio papio, Bamboos Chlorocebus sabaeus, Green Monkey Erythrocepus patas, Red Monkey Kobus kob kob, Western Buffon’s Kob Cephalpphus rufilatus, Red-flanked Duiker Crocodiles sp. Meerkats sp. Varanua niloticus, Nile Monitor Xerus erythropus, Striped Ground Squirrel Lonely Planet påstår, at det ikke er usædvanligt at se løve ligge at dase på kørebanerne omkring Niokolo Koba ved nattetide. Det, vil jeg nu mene, er en mild overdrivelse, men oplevelser er der bestemt på køreturene frem og tilbage. Vi kørte fra Niokola Koba ved aftenstide og satte kursen mod Dakar. På vejen var der mange lastbiltransporter med jordnødder – en af Senegals eneste indkomstgivende afgrøder. Mange nødder raslede af bilerne på grund af hullerne i vejen, og det gav en sand invasion på kørebanen af rødnæbbet togo og egern, der samlede ind til natmaden og først kastede sig til side i sidste øjeblik, før firehjulstrækkeren kom tromlende. Mellem parken og Tambacounda standsede vi på en bro over en flodsænkning. Under broen var der en verden for sig selv. En biotop med sin egen aften rytme. Det første, der faldt i øjnene, var en stor bavian familie, der nød aftenens sociale samvær, pillede lus, småskændtes og berettede om dagens dont. Dernæst en mærkat familie, der stående på bagbenene diskuterede indtrængerne oppe på broen indgående. En stor og velbespist nilvaran lå og fordøjede på bredden, men til sidst følte den sig så overbegloet, så den fortrak ind i buskadset, hvor den kunne slå mave i fred. Rødstrubet biæder og dværgbiæder jagede insekter i lav flugt over floden og vestlig larmfugl, der på engelsk hedder Plantain-eater, hvilede i en trætop efter at have fyldt sig med bananer. At stå i aftensolens varme og betragter livet i sådan en flodsænkningen gør livet værd at leve. At Stanley, Dr. Livingstone og andre opdagelsesrejsende blev afhængige af Afrika og kontinentets mangfoldighed er ganske forståeligt. Flemming Quist www.quest-of-quists.typepad.com/ Foto af Abessinsk Hornravn; Jonas Van de Voorde |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.