|
|
|
Ekskursion til Køgebugt Strandpark
Strandparken blev indviet 1980, og består overvejende af kunstige naturtyper, som bevidst er skabt: "strandenge", "strandoverdrev","lagunesøer", "hvid klit", "grå klit" o.s.v. - Der er dog også enkelte levn af ældre naturtyper som strandvolde, gamle strandenge m.v. P.g.a. diverse sluseanordninger er det sjældent der går saltvand i større mængder ind i lagunesøerne, og derfor er saltpåvirkningen aftagende, hvilket kan ses på vegetationen. Tidligere kunne man således finde Strandkarse langs Store Vejleå næsten helt op til Vallensbæk Mose; nu er den kun i ret beskedent omfang ved bredden af lagunesøerne etc. Også Kær-Svinemælk er gået tilbage. Strand-Kvan er stadig almindelig i Strandparken, men fortrinsvis syd for Store Vejleå. Jeg har de sidste 12-15 år fulgt især den botaniske udvikling i Strandparken. Det er interessant at se, at successionen på arealerne med kunstige naturtyper efterhånden har nået et stade, hvor vegetationen begynder at blive interessant. Flere steder på de kunstige strandenge er der opstået områder med forskellige orkidéer m.v. Sådanne områder med bl.a. Maj-Gøgeurt og Kødfarvet Gøgeurt i mængde findes 4-5 steder. Her kan man også finde Slangetunge, Vild Hør, Kort Øjentrøst, Smalbladet Kællingetand og Strand- og Mark-Tusindgylden i mængde. Halvsjældne arter som Pile-Alant og Blågrøn Siv er også set. Man kan stadig finde bl.a. Jordbær-Kløver, men den er på retur. Sandformationerne består af sand pumpet op fra Køge Bugt; det er ret kalkholdigt p.g.a. skalller. På tørre "strandoverdrev" og "grå klit" begynder der at indfinde sig en karakteristisk vegetation. Fra Ishøj-tangen ved Arken kan nævnes: Gul Evighedsblomst (i mængde her som mange andre steder i Strandparken), Sandskæg, Sandstar, Mark-Bynke, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Hare-Kløver, Sølv-Potentil (mest småarten "neglectum"), en småart af Pletbladet Mælkebøtte (Sect. naevosa). Alm. Engelsød har indfundet sig flere steder. Store arealer på "strandoverdrev"/"grå klit" er dækket af Sand-Gråmos (Racomitrium canescens) og Kost(?)-Kløvtand (Dicranum scoparium cfr.), hvor især den førstnævnte virker sanddæmpende. Gråris er indplantet og spreder sig i området. Enkelte steder er indplantet Spyd-Pil, som trives, men tilsyneladende ikke frøspredes. Biotopen er ikke den mest oplagte for Spyd-Pil, og da den optræder på plantningslister fra Stranparkens start, så må den være plantet. Enkelte mere eller mindre ruderatsarter er meget dominerende. F.eks. Ungarsk Vejsennep og senere Høj og Hvid Stenkløver. Enkelte steder ses bl.a. Farve-Reseda, der også går for at være kalkelskende. Helt mod syd i Strandparken, syd for Hundige Havn, findes et stort område med tør strandeng inden for klitbæltet. Dele af denne strandeng må være ældre end Strandparken. Her findes en meget varieret flora med bl.a. Sylt-, Fjernakset- og Spidskapslet Star, Slangetunge, Krybende Pil, Gråris m.v. På strandengen står Kødfarvet og Maj-Gøgeurt i 100-, måske 1000-vis. Da vi var der var majgøgeurterne afblomstrede, og Kødfarvet Gøgeurt var ved at være det. - I klitbæltet står 3-4 bestande af Filtet Hestehov, som her har en af sine nordligste forekomster i Danmark (og i det hele taget). Den er muligvis bragt til Danmark i middelalderen med retur-ballast af sten og grus på skibe der sejlede op ad Rhinen. NV for Hundige Havn, nær Lille Vejleås udløb, findes nogle enge, hvor der afgræsses i naturplejeøjemed (vist bl.a. af en kogræsserforening). Her findes smukt udviklede ældre strandenge med bl.a. Sylt-Star, Enskællet Sumpstrå og muligvis Strand-Vandranunkel. Orkideerne mangler her dog. Den sidste lokalitet, jeg vil omtale, og som vi ikke nåede at besøge på turen er engene ved Store Vejleå mellem Køgevejen og slusen ved åens udløb. På engene (de af dem, der ikke er udlagt til fodboldbane) afgræsses der med skotsk højlandskvæg. Man kan erkende mindst 3 rækker af gamle strandvolde, hvor der stadig står bl.a. Sand-Star og Strand-Engelskgræs. Mellem voldene kan kan finde artsrige engsamfund med bl.a. Gul Frøstjerne, Strand-Kvan, Strandkarse, Nøgleblomstret Skræppe, Kødfarvet Gøgeurt og Slangetunge. På den højeste af strandvoldene (uden for indhegningen) er der krat af Småbladet Elm, som kan stamme fra træer i haver i nabolaget, men dog har etableret sig selv her. På en lokalitet ikke langt fra fugletårnet vokser der (vistnok stadigvæk) Strand-Loppeurt. De fleste regner forekomsten for ikke-oprindelig (den dyrkes efter sigende også i haver); men på den anden side gror den sammen med Kødfarvet Gøgeurt og Slangetunge på overgangen fra tør eng til strandrørsump (og også ud i strandrørsumpen). Hvis forekomsten er oprindelig er det vel Danmarks nordligste. |
