|
|
|
Solsorten - dens sang og lyde (flyttet fra anden tråd)
Dette indlæg af Solveig Gyldenkærne fortjener lidt mere opmærksomhed her på fugletråden, end det fik på "Sommerfugle". Derfor har jeg flyttet det. Venlig hilsen Anni Solsorten - dens sange og lyde. (læst 81 gange) Skrevet af Solveig Gyldenkærne d. 03-04-06 kl. 19:41 At solsorten har en smuk og karakteristisk sang er alle bekendte og er altid til stor glæde. Først de senere år hvor jeg er flyttet til tættere bymæssig bebyggelse, har jeg været meget opmærksom på, at solsorten også ofte i længere perioder sidder og udsender nogle meget høje pibende toner. Disse lyde er sjældent med på lydoptagelser om solsortens sang og ej heller nærmere beskrevet i øvrigt. I hvilke situationer og med hvilket formål udsendes pibelydene? En lille historie om en solsorteunges flyveøvelser: Sidste forår oplevede jeg, at en solsorteunge var "nødlandet" på solbænken på 1. sal af en ejendom. Der sad den i et stykke tid klemt mod ruden og udsendte nærmest et angstskrig, mens solsorteforældrene sad nede på plænen og kaldte på den for at lokke den til at flyve derned. Efter et stykke tid fløj ungen ned til forældrene. - Lidt senere sad ungen så alene på plænen og udsendte igen et ynkeligt angstskrig, for nu kaldte forældrene for at lokke den til at flyve helt op i et træ til dem. Skriget var så ynkeligt, at min lille hund blev helt bekymret. Besvar Erling Rohard skriver d. 03-04-06 kl. 21:02 [Besvar] Hej Solveig Ifølge "Fuglene i Danmark" s. 580 har solsorten ud over sin sang også disse karakteristiske kald: "... solsortens forskellige alarmkald: det bløde tjuk, det skarpere tix-tix og den hysteriske skingren når solsorten tager flugten. Flugtkaldet er et vibrerende sriii, som høres særligt hyppigt i skumringen, når solsortene er på vej til nattesædet. Desuden har solsorten et langt, fint, pibende kald - tsiiii - i et meget højt toneleje. Det bruges bl.a. af hanner under kampe om territorierne, men også som alarmkald over for flyvende rovfugle. Flere andre fuglearter - f. eks. musvit og bogfinke - bruger rovfugle-alarmkald der er helt mage til solsortens. Man mener at kald med denne opbygning er vanskelige at lokalisere. Den kaldende fugl udsætter sig derfor ikke for overhængende fare ved at advare andre." Håber så du kan oversætte det til solsortelyde Jeg vil da også gerne lige fortælle kort om en solsorteunge jeg husker: Som stor dreng var jeg alene hjemme en aften og sad og så uhyggelige film på tv i en mørk stue. Pludselig banker det på vinduet ud til baghaven. Hjertet ryger op i halsen på mig. Jeg lister hen og kigger ud. Ingen der. Jeg sætter mig hen lidt rystet og ser videre. 2 min. senere banker det hårdt på ruden igen - men jeg kan ikke se nogen derude. Ret uhyggeligt. Tredje gang det sker vover jeg at åbne døren (var vel kun 10 - 12 år) og tænde lyset på terassen. Stadig ingen. Så ser jeg helt ned i hjørnet af "vindueskarmen" på det ene panoramavindue sidder der en lille solsorteunge der ikke har fjer nok til at flyve ret meget. Den banker på ruden med næbbet, mens den er trængt op i en krog af en kat. Pyha! En naturlig forklaring. Jeg jager katten væk. Siden har jeg regnet med, den vidste jeg plejede at jage kattene ud af haven (mente jeg gjorde fuglene en tjeneste) og på den måde ville reddes Men måske har den ikke vidst hvad den gjorde, eller den prøvede den sidste flugtvej (igennem ruden)? Eller noget andet - jeg kan nu bedst li' den første forklaring... den solsorteunge glemmer jeg aldrig - sikke'n forskrækkelse. Nå, men: jo, det er spændende og dejligt at bo iblandt solsorte Mvh. Erling Rohard Erling Rohard skriver d. 03-04-06 kl. 21:05 [Besvar] Forøvrigt havnede denne tråd da vist i en helt forkert kategori (Sommerfugle og lepidopterologi) - men pyt, det kan være det bliver rettet? Erling |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.