Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. april 2009

Forstyrrelser ved havørnerede

Der er i år desværre blevet konstateret flere forstyrrelser ved havørnereden.

1. Søndag d. 08.03.09 var DOF på fugletur ved Solkær. Turen sluttede på Midtvej, hvor der blev obset forstyrrelse ved reden. www.dofbasen.dk/obs.php... - DOF-sydøstjyllands formand, beskriver her obsen.

2. Onsdag d. 01.04.09. Lokalbeboer stopper mand i gul jakke på vej igennem granplantagen, som ligger klods op ad redeskoven, med håndkikkert og kamera.

3. Torsdag d. 02.04.09, kl. 15:15, observerede jeg at hunnen lettede fra reden og kaldte efter hannen, som kom bragende hjem for at hjælpe med at afsøge området under reden. Jeg vurderede ud fra deres adfærd, at der var menneskelig aktivitet i nærheden af reden. For at få dette dokumenteret kørte jeg om til P-pladsen ved skovløberhuset i Sønderskoven og gik ned i krydset v. Lyngmoselinje.

Nede fra Lyngmoselinje, kom der to kondiløbere og jeg konfronterede dem og spurgte høfligt, om de havde været nær reden. De kunne bekræfte at de havde de været; men de kunne også fortælle, at de havde fået meget dårlig samvittighed og efterlyste i den grad afmærkning/skiltning omkring reden. "Vi ville da aldrig have drømt om, at løbe den vej, hvis der havde været skiltning", udtrykte de.

3. Ukendt dato. Lokal landmand obser stationcar ved Midtvej; men ser ingen mennesker på eller i nærheden af Midtvej, så man kan formode at vedkommende også har været i granplantagen.

4. Torsdag d. 07.04.09, kl. 12:33.

Jeg obser ved ankomsten til Midtvej to personer på marken, kun 50 meter fra reden. Den ene med løs hund og håndkikkert; den anden kun med håndkikkert. Manden med hunden er tydeligvis klar over hvor reden ligger og peger imod den. Hunnen letter fra reden og begge står og betragter hende. Hannen advarer fra et nærliggende træ og hunnen flyver hen ved siden af ham. Jeg råber højlydt til de to personer at de skal komme ud og det i en vis fart -De vender om og kort efter er fuglene tilbage på reden. De to personer er udemærket klar over at de har været på gale veje, for de stopper op bag nogle træer inde i skoven, hvor de betragter mig med deres kikkerter -som om at jeg IKKE kan se dem med mit teleskop. Jeg kunne såmen udlevere dem offentligt på denne side; men nøjes med at tale til folks dårlige samvittighed.

---------------------------------------

Jeg har d. 2. april 2009 17:57:59 sendt en mail til Kolding Kommunes Natur og Vand afdeling, hvor jeg på det kraftigste og meget hurtigt anbefaler at tage sagen dybt alvorligt og få sat skilte op i skoven. Jeg fik svar dagen efter: "Vi har modtaget din mail og kan oplyse, at den er under behandling." Der er dog endnu ikke sket noget, så udsigten til at parret flytter enten i år ved vedvarende forstyrrelser, eller til næste år, er overhængende stor.

Jeg håber ikke at parret lider overlast i påsken, hvor jeg har på fornemmelsen, at der vil komme mange forbi og nyde synet af de fantastiske fugle -Specielt hvis påskevejret bliver, som de lover. Det er utrolig dejligt at møde så mange interesserede, når bare man ikke skal lege "bussemand", hvilket desværre er nødvendigt, når folk ikke respekterer naturen.

Jeg følger selvfølgelig op på sagen og skriver, når og hvis der sker yderligere tiltag i sagen.

Jan Fyhn



Foto: Jan B. Fyhn - 07.08.08

De senest indberettede arter i Naturbasen: