Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. april 2009

Svømmende fugle

Nu har jeg igen set et par fugle, som jeg ikke kan finde navn på.

Billederne er taget ved en sø lidt syd for Højby Sj. 10/4 - og er sat sammen, så jeg kunne få dem, der var bedst i kvalitet.

Da jeg tog billederne troede jeg, at jeg vidste, hvad det var - men mit gæt passer ikke på billederne, der er herinde.

Ud over dette fuglepar, så så jeg mange forskellige fugle - og jeg undrer mig lidt, for jeg synes at antallet af troldænder er steget markant - er det noget, andre også har observeret?

Det var en stor naturoplevelse.

Der er en lille ø midt i søen, og der løb strandskader rundt - mens nogle måger (forskellige slags) havde travlt med at jage en svane væk.

En flok gæs kom flyvende - og 4 fugle - hvilke aner jeg ikke - fløj i klynge over søen i lang tid, mens de udstødte nogle høje skrig.

Da svanerne lettede og fløj lavt hen over vandet - ja, da var min morgen perfekt.

Undskyld - det her blev vist lidt mere end et spørgsmål.

Hilsen Gunvor


Foto: Gunvor/hvilke fugle?

De senest indberettede arter i Naturbasen: