|
|
|
Flaskehalsen i menneskets udvikling
Genvariationen hos moderne mennesker har vist sig at være forbavsende lille i forhold til variationen hos vores nærmeste nulevende slægtninge chimpanserne. Ved hjælp af primært mitokondrielt DNA har man regnet sig frem til, at den globale menneskelige population for omkring 70 000 år siden var nede på 15 000 til 20 000 individer. Alle godt 6 milliarder mennesker på jorden i dag, stammer fra en genpulje på højst 10 000 kvinder, der levede på det tidspunkt! Vi har med andre ord været gennem en flaskehals så alvorlig, at vi nemt kunne være uddøde midt i sidste istid og statistisk burde have været det. Disse beregninger var et tilbageslag for tilhængerne af den multiregionale hypotese, der mener, at de moderne befolkningsgrupper er spaltet ud tidligt efter, de første H. sapiens kom frem for ca. 200 000 år siden. De mente, man kunne forklare den ringe genetiske variation med, at der naturligvis har været sporadisk opblanding af de forskellige folkeslag. Til gengæld støttede dataene tilhængerne af Ud af Afrika hypotesen (African replacement hypothesis), der netop holder på, at H. sapiens er vandret ud af Afrika mindst to gange. Genforskningen støtter op om den hypotese på flere måder. For det første, som sagt, fordi vi tilsyneladende alle stammer fra en meget lille population, og for det andet fordi analyser af genvariationer af forskellige folkeslag har vist, at variationen er størst blandt afrikanere. Hvis de 10 000 kvinder for 70 000 år siden befandt sig i Afrika, er det afrikanerne, der er de ældste folkeslag, og følgelig også dem, der har den største indbyrdes genvariation. Ingen af hypoteserne, i deres rene form, kan forklare data fuldt ud, så det sande billede ligger et sted imellem dem, men hælder kraftigt mod Ud af Afrika. Derudover er der en del usikkerhed på beregningerne. Man kan f.eks. ikke se, og derfor ikke tage højde for, den eventuelle sammenblanding af gener fra arkæiske og moderne sapienter. Man kan ikke umiddelbart konkludere at den sidst indvandrede population, ikke byttede gener med dem, der var der i forvejen, og intuitivt virker det også underligt, hvis det skulle være tilfældet. Uanset hypotesernes styrke, var vi altså tæt på at uddø. Hvad betyder det så for menneskets udvikling og for de moderne mennesker? Ser man f.eks. på udviklingen af vores hjernerumfang, er det veldokumenteret, at det ikke bare glidende er blevet større og større. Udviklingen af rumfanget er sket i spring, med kortere og længere perioder, hvor det har været stort set uforandret. Mest tydelige er de seneste to spring mod større rumfang, der indtraf henholdsvis i Tidlig Pleistocæn og i Mellem Pleistocæn. I den million år mellem de to, spores ingen signifikant forandring af hjernerumfanget. Efter øgningen af rumfanget i Mellem Pleistocæn, var vi ved at nærme os et gennemsnit på 1355 cm3, altså det samme som hos nulevende mennesker. Men senere blev det endnu større, for så igen at komme ned på 1355. Blev vi ”dummere” af at komme gennem flasken? Man ved det ikke, men noget tyder på det. For nulevende mennesker kan det betyde, at vi har større problemer med indavl og arvelige sygdomme, end man ville forvente hos en art, der er mindst 200 000 år gammel og spredt stort set over hele kloden. I genetisk forstand er vi, lidt populistisk udtrykt, fætre og kusiner alle sammen. Smider man de videnskabelige briller og tager et hurtigt kig i krystalkuglen, ville verden have set meget anderledes ud hvis vi var uddøde for 70 000 år siden. På det tidspunkt var der en relativt stor population af neandertalere i Europa og den vestlige del af mellemøsten. Der hersker ikke meget tvivl om, at neandertalernes uddøen var på grund af konkurrence, aktiv eller passiv, fra os. Havde vi været uddøde for 70 000 år siden ville der måske sidde en kraftig, lavstammet fyr med et hjernerumfang på over 1500 cm3 i stedet for undertegnede bag tastaturet. Eller H. floresiensis, der også med stor sandsynlighed blev udkonkurreret af os. Litteratur: Ambrose, S. H. 1998: Late Pleistocene human population bottlenecks, volcanic winter, and differentiation of modern humans. Journal of Human Evolution 35 pp 115-118 Carroll, S. B. 2003: Genetics and the making of Homo sapiens. Nature vol. 422 pp 849-857 Jorde, L. B., Bamshad, M. & Rogers, A. R. 1998: Using mitochondrial and nuclear DNA markers to reconstruct human evolution. BioEssays 20 pp 126-136 Der er ikke begået alverden på dansk om menneskets genetiske udvikling, men det er der til gengæld om menneskets udvikling generelt. Se f.eks. litteraturlisten til Homo floresiensis artiklen her på F&N, der lige er blevet opdateret med mere nyt fra Flores, hvor der stadig graves og forskes på livet løs. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.