Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. april 2009

perlemor sp / jeg fik bukkefeber

Jeg var i dag ved Vejle-området med kameraet, jeg vil gerne finde rødlig perlemorsommerfugl som sidst er observeret her i 2005, det var en tur for at lede efter larver og egnede steder.

Jeg har regnet lidt en del på det, jeg har taget datoen for hvornår bøgen er sprunget ud de sidste 10 år og sammenlignet det med den første observation i de sidste10 år. Den mindste afstand fra bøgen springer ud til den første observation er 24 dage. Da bøgen sprang ud den 7/4 i år må første mulige observation være den 1/5. Det burde altså ikke realistisk at den kan være flyende endnu selvom man ikke skal udelukke det.

Jeg kommer oprindelig fra Vejle egnen men er ikke så kendt i bøgeskovene. Jeg har kigget omegnen igennem via google maps og planlagt 5 forskellige gåture af 1-2 time i bøgeskovene. Jeg blev dog klogere, det er ikke altid så nemt som via google, det jeg troede var en skovvej var jernbanen... og jeg skal love for at der er højdeforskel i skovene, vejle fjord er jo morænelandskab dannet i sidste istid og er nærmest et stort drænrør for grejsdalen, årerne og små bække, så nemt var det ikke.

Jeg kiggede en del ned for at finde violerne, synes nu at anemonerne fylder det meste men der var da viol-lignede planter imellem hist og her. Jeg anede en sommerfugl der drønede forbi i øjenkrogen men den var væk med det samme, en brunlig dagsommerfugl. Jeg går videre og få minutter efter sker det samme igen.

Jeg sætter mig til rette i nærheden og gennem den næste timer møder ser jeg 2-3 sommerfugle, det er formentlig hanner, de flyver i en strækning som ligner 200-300 meter afsøgende, formentlig efter hunner, ind imellem forsvinder de for mig jeg kan ikke følge med den, området er for stejlt.

De flyver i en halv til en meters højde. Hver gang de kommer flyvende skyder jeg med kameraet men de er for hurtige og jeg har 20 foto som enten er uden sommerfugl eller en lille mudret klat som man ikke kan bestemme hvad er. Jeg er 95% sikker på at det er en perlemor, et par gange var jeg 2-3 meter fra den, men er stadigvæk i tvivl, jeg tror jeg fik det som jægere beskriver som bukkefeber. Efter klokken 12.30 sker der ikke mere og jeg ser dem ikke resten af dagen.

Jeg har da lært at jeg skal til at have et sommerfuglenet med selvom jeg ikke samler.

Efter datoen skal det være storplettet perlemorsommerfugl.

Jeg har vedhæftet et dogme foto, tror ikke man kan se hvilken sommerfugl, men man kan da se at det drejer sig om en sommerfugl :-)



Foto: Klaus Jensen.

De senest indberettede arter i Naturbasen: