Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. april 2006

Endelig en hanedderkop, der ikke er under tøflen

Edderkopper er jo almindeligt kendt for at være dyr, hvor det indebærer en vis risiko at være af hankøn. Hos de fleste arter er hunnen større end hannen, nogle gange mange gange større, og i mange tilfælde ender en parring med, at hunnen ganske enkelt æder sin partner. Nu har forskere fra Svejts og Østrig imidlertid opdaget, at der faktisk findes en edderkop, hvor rollerne nogle gange bliver byttet om. Hos vandedderkoppen, der i forvejen er enestående på grund af dens akvatiske levevis, har det vist sig, at hannerne nogle gange æder hunnerne efter parringen. Hos denne edderkop er det da som regel også hannen, der er den største, og lever det mest aktive liv. Hunnerne foretrækker faktisk at parre sig med så store hanner som muligt, men hvis størrelsesforskellen er for stor, ender parringen med, at hannen æder sin partner. Hannerne er iøvrigt ret agressivt anlagt, idet de ofte kæmper med hinanden om adgangen til hunnerne, og disse kampe kan ende med, at vinderen æder taberen.

Læs mere i Journal of Arachnology 33, 767-75

De senest indberettede arter i Naturbasen: