Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. april 2006

Blinde slanger kan også finde bytte

Tigerslangerne (Notechis scutatus) på Carnac Island, der ligger ud for det sydvestlige Australien, er meget ofte blinde eller mangler deres øjne - et fænomen som kun meget sjældent ses hos tigerslanger på det australske fastland. Dette fænomen har i mange år undret australske forskere, og det samme gælder det faktum, at de blinde tigerslanger trives i bedste velgående. De jager, vokser og formerer sig uden problemer.

Et detaljeret studium af slangernes liv har vist, at de overlever, fordi de er så heldige at dele deres ø med store kolonier af rødnæbbede måger. Mågeungerne reagerer på eventuelle trusler ved at forholde sig helt stille. Det er normalt en god taktik overfor tigerslanger, der tiltrækkes af bevægelse. De blinde slanger kan imidlertid ikke se bevægelserne, så de snuser sig ganske enkelt frem til de ubevægelige mågeunger og æder dem. De fleste af slangerne på øen lever faktisk næsten udelukkende af mågeunger. Og så er de iøvrigt blevet blinde, fordi de voksne måger hakker slangernes øjne ud, når de angriber. Ironisk nok har det kun gjort slangerne til en endnu større trussel.

Læs mere i Australian Journal of Zoology 53, 283-88.

De senest indberettede arter i Naturbasen: