Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. april 2009

Ny kunstbog om Københavns natur

Naturen i byen – byen i naturen

Naturkunstnere præsenterer København

De fleste danskere bor i byerne, og her får de deres daglige naturoplevelse og dyrker deres friluftsliv. Det kan også lade sig gøre i København – prøv selv!

Det er en formiddag i april, mælkebøtterne på bredden langs Peblinge Dosseringen er sprunget ud og lyser gult. Et blishønepar er ved at bygge rede, og en fiskehejre sidder helt ubevægelig, mens den venter på en fisk. Duerne flyver på Rådhuspladsen, og i Tivoli sidder en kvinde og nyder solen mellem de mange smukke blomster og træer. Grågæssene i Ut-terslev Mose har travlt med at græsse på de omliggende plæner, og over Sydamager ses de trækkende traner på vej nordpå.

Der er mange naturoplevelser i København, når bare man har øje for dem. De findes over-alt, hvor det grønne får lov til at udvikle sig. I parker, anlæg, søer, havnen, stranden - ja selv ved Rådhuspladsen.

Tretten danske naturkunstnere har på initiativ fra Friluftsrådet gennem deres kunstværker skildret den natur, de har oplevet i København. En uge i oktober 2007 fik de til opgave at nedfælde enkeltstående glimt af Københavns natur fra Jægersborg Dyrehave over Storkø-benhavn og til Sydamager. Annette Wiborg har skrevet teksten, der ledsager de mange smukke akvareller, tegninger, træsnit og malerier.

Naturkunstnerne er: Preben Andersen, Niels Peter Andreasen, Jens Bohr, Jens Overgaard Christensen, Westy Esbensen, Jon Fjeldså, Merete Jürgensen, Peter Kristensen, Ulf Løbner-Olesen, Thomas Nielsen, Lise Pflug, Trine Theut og Carl Christian Tofte.

Yderligere oplysninger: Friluftsrådet: Ida Sloth Bonnevie, tlf. 33 28 04 14 / 61 67 80 02

Forfatter Annette Wiborg: mobil 60 64 79 71

96 sider, format 24,5 x 25,0 cm, illustreret med omkring 100 kunstværker i tusch, træsnit, akryl, blyant, farvekridt og akvarel.

Pris: . Bogen forhandles af: Boghandlerne til 199,- og kan købes online til 169 her : tracker.tradedoubler.com...annette-wiborg-naturen-i-byen-byen-i-naturen

Udgives af Friluftsrådet 29. april 2009



Foto: Naturen i byen – byen i naturen

De senest indberettede arter i Naturbasen: