Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. maj 2009

Dinosaurer dateret v.h.a. 14C??????

Politiken har i dagens net-avis en notits om fundet af dinosaurer, der skulle være dateret til først at være uddøde ca. 500 000 år efter Kridt/Tertiær grænsen.

politiken.dk...article703625.ece

De kalder det et af de største gennembrud i det 21. århundredes palæontologi.

Det er jeg ikke helt enig i, men jeg fik til gengæld øje på et meget mere spektakulært gennembrud.

Artiklens forfatter skriver nemlig, at dateringen er foregået v.h.a. 14C.

14C isotopet her en halveringstid på 5730 år, hvilket stort set gør den uanvendelig for palæontologer, fordi vi arbejder med meget gamle ting.

14C kan, med lidt god vilje, bruges til at datere ting der er op til 50 000 år og er derfor et nyttigt redskab for arkæologer.

Den videnskabelige artikel bag historien ligger frit på Palaeontologia Electronica, og der nævnes selvfølgelig ikke noget om 14C.

Journalister! :-P Jeg ved godt I har travlt osv. men brug da for f..... lige 2 min på at tjekke artiklen bag historien, eller grib telefonen og ring til undertegnede eller en af mine kolleger. Vi svarer gerne på den slags og har gjort det før.

Mvh Michael

P.S. Artiklen er i øvrigt vældigt spændende, så jeg får lige klasket noget sammen til F&Ns brugere hurtigst muligt. ;-)

De senest indberettede arter i Naturbasen: