Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. maj 2009

Snød dinosaurerne meteoren?

I San Juan Basin på grænsen mellem New Mexico og Colorado i USA, har geologerne gennem mange år haft store problemer med både de stratigrafiske relationer mellem formationerne og dateringen af dem.

Så tidligt som i 1924 arbejdede Reeside med Animas Formationen og Ojo Alamo Sandstone Formationen (OAS). Man har gennem alle årene fundet dinosaurknogler i OAS, så det er hele tiden blevet taget for givet, at denne formation var fra Øvre Kridt. Flere af plante- og pattedyrsfossilerne i lagene lignede dog i mistænkelig grad paleocæne fossiler, hvilket allerede blev bemærket og noteret af Reeside.

James E Fassett har arbejdet i området i næsten 40 år og i sin seneste artikel slår han ved hjælp af bl.a. palynologiske* og magnetostratigrafiske* studier fast, at OAS, og dermed dinosaurerne i den, er fra Tidlig Paleocæn. Fassett har tidligere i 1982, 1987, 2000 og 2002 taget tilløb til denne konklusion, men er hver gang blevet mødt med skarp kritik af sine kolleger.

Kritikken har blandt andet kredset om, at der har været stærk mistanke om, at dinosaurknoglerne er sekundært aflejrede, dvs. transporteret – f.eks. med floder – fra kridttidslagene til de paleocæne lag.

I sin seneste artikel har Fassett prøvet at imødegå denne kritik ved hjælp af kemiske analyser af 15 fossiler fra OAS og 15 fossiler fra den underliggende Kirtland Formation. Analyserne bygger på REE* og demonstrerer med stor sandsynlighed at selve fossileringen af knoglerne er foregået i de formationer hvor de befinder sig.

De kemiske og magnetostratigrafiske undersøgelser er interessante. De kemiske analyser levner ikke meget tvivl om, at fossilerne ikke kan være omlejret.

De magnetostratigrafiske undersøgelser viser, at bunden af geo chron 29n befinder sig nederst i OAS. Geo chron 29r indeholder KT-grænsen og geo chron 29n, der følger efter 29r er ret nøjagtigt dateret til at starte for 65,118 mill. år siden. I Hell Creek Formationen i det nordlige USA er K/T-grænsen dateret til 65,51 +- 0,10 mill år. De yngste dinosaurknogler er fundet lige over bunden af 29n og er derfor, hvis prøverne osv. er korrekte, mindst 0,4 mill år yngre end K/T-grænsen!

Litteratur:

Fassett, James E. 2008. New Geochronologic and Stratigraphic Evidence Confirms the Paleocene Age of the Dinosaur-Bearing Ojo

Alamo Sandstone and Animas Formation in the San Juan Basis, New Mexico and Colorado. Palaeontologia Electronica Vol. 12, Issue

1; 3A: 146p;

palaeo-electronica.org...index

Ordforklaring:

Palynologi:

Pollenanalyser. Bruges med en del succes bl.a. i det indre USA. Marine aflejringer er relativt lette at datere biostratigrafisk. Der fiser masser af mikroorganismer som f.eks. Foraminiferer rundt og danner nye arter hele tiden. Det kniber mere på land hvor man f.eks. ofte må klamre sig til sparsomme fund af plante- og dyrefossiler, der kan være et mareridt at korrelere med andre lokaliteters – også sparsomme – fossiler. Specielle hårdføre pollen har vist sig delvist at kunne løse dette problem.

Magnetostratigrafi:

Polvendinger. Ved at tage prøver af sedimenter indeholdende hæmatit, kan man se hvad der var magnetisk nord og syd på hvilket tidspunkt. Stadierne mellem polvendingerne har en vis udstrækning, en såkaldt geo chron. Nedefra og op starter en geo chron altid med en omvendt polaritet (kaldet r = reversed). Omvendt polaritet er defineret som det omvendte af hvad vi har i dag. Polvendingerne er meget præcist kortlagt langt tilbage i tiden og kan bedst sammenlignes med magnetismens svar på dendrokronologi, dvs. årringe i træer.

REE:

Rare Earth Elements = sjældne grundstoffer. Stort set alle lagserier har deres helt specifikke sammensætning af sjældne grundstoffer. I artiklen ovenfor fokuseres der f.eks. meget på Lanthamium, Ytterbium og Uran. Så sjældne stoffer forekommer i meget små mængder, typisk under 1 ppm (ppm = parts per million) og kræver fintfølende instrumenter.

Er der tilstrækkeligt mange detekterbare sjældne grundstoffer i et lag, kan man danne et sofistikeret ”fingeraftryk” af lagets kemiske sammensætning.


De senest indberettede arter i Naturbasen: