Se natravnen på vej til Skagen
Hvis du alligevel skal til skagen og opleve forårets fugletræk, er det oplagt at lægge turen forbi Ålbæk Klitplantage, som ligge ca. 25 km. syd for skagen. Her kan du ca. en times tid efter solnedgang i de lune og stille nætter opleve natravnen på tæt hold. Kører du fra Ålbæk og ind i klitplantagen, ser du til venstre efter et par kilometer en henvisning til udsigtstårnet. Her drejer du ind og stiller bilen ved p-pladsen. Hvis du følger den gule rute, der er tydelig markeret, vil du på turen med stor sandsynlighed kunne høre og muligvis endda se natravnen. |