Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. maj 2009

Kameraindstilling sRGB - AdobeRGB ?

Som ”rookie” når det gælder billeder i RAW kunne jeg ønske at høre synspunkter om følgende.

I Nikons manual til mit D200 kamera står, at man bør vælge AdobeRGB da….

”Dette farverum kan vise et bredere farvespektrum end sRGB og er derfor det foretrukne valg til billeder, der skal efterbehandles eller retoucheres”

Når jeg så læser i diverse bøger anbefaler man her at indstille sit kamera til sRGB, med den begrundelse, at farverne kan virke mere ”levende” ( hvad det så betyder ) og at billedsensoren i det digitale spejlreflekskamera registrerer farver, som falder fint indenfor sRGB, som derfor er det naturligt at vælge sRGB.

Vælges AdobeRGB derimod sker der en softwaremæssig efterbehandling i selve kameraet idet farverne konverteres til dette farverum. Denne konvertering kan man i princippet ligeså godt selv foretage sig i f.eks. Photoshop.

sRGB indeholder vel færre farver, men da jeg har fået forståelse af, at når man åbner billedet i Photoshop vil programmet automatisk konverter til AdobeRGB, så hvad skal man egentlig med indstilling AdobeRGB på sit kamera ?

Hvilken indstilling vil være mest hensigtsmæssig at anvende eller er det stort set uden betydning?

På forhånd tak,

Mvh,

Torben BS


De senest indberettede arter i Naturbasen: