Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. maj 2006

Hvilken besynderlig vadefugl?

For en times tid siden gik jeg langs Haarby å for at gå ned at handle.

Ca 15 meter foran mig slog noget til i vandoverfladen.

Jeg tænkte, det var en ørred, men da jeg kom frem til stedet, så jeg en muddersky i vandet og i denne en vadefugl, der stirrede op på mig, mens der steg luftbobler op fra næbbet.

Jeg gloede noget, den gloede tilbage, og efter et minuts tid stak den hovedet op af vandet, trak vejret og indtog derefter sin plads igen.

Da dette var sket yderligere to gange, gik jeg videre for at kræet ikke skulle få hjerneskader af iltmangel.

Da jeg kom tilbage, var den væk.

Men hvad var det for en fugl?

Den var lidt mindre eller på størrelse med en rørhøne, men afveg fra den ved ikke at have hvide halefjer, have gråt bryst og hoved og så vidt jeg kunne se for brydningen i vandet gråbrune tegninger på bugen. Det mest karakteristiske var en rød hudplade fra nædrod op over panden, men IKKE ned om næbbet.

Kan nogen hjælpe ud fra beskrivelsen og den besynderlige adfærd?

De senest indberettede arter i Naturbasen: