Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. juni 2009

Efterlysning: Biodiversitet i danske grusgrave!

Halløj alle

Naturhistorisk Museum ønsker at sætte endog meget stor fokus på råstofgraves (såvel aktive som inaktive) betydning for den terrestriske biodiversitet. Det er hul i hovedet, at man efter udvindingen plastrer fantastiske - ofte sandede eller grusede - pletter af dansk natur til med tykke muldlag, så landbrugsdriften eventuelt kan genoptages.

Det går ud over mængder af rødlistede dyr og planter, og det har vi altså tænkt os at dokumentere! Så altså: Hvis folk har artslister (især af dagsommerfugle) fra danske råstofgrave, modtager vi dem meget gerne. Vi ønsker koordinater på grusgraven, årstal samt selve artslisten, og man må gerne dele den med andre her på F&N.

Billedet forestiller en grusgrav ved Balle på Djursland, hvor der bl.a. flyver spættet bredpande, okkergul pletvinge, der er masser af vortebidere, labyrintedderkop, rødbenet ninja, klit-sandjæger og alskens andre ting, som man ellers ofte skal helt ud på kystskrænterne for at finde. Men her har de altså fundet et refugium midt i agerlandet.

på forhånd tak

DD


Foto: Morten DD Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: