Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. juni 2009

Valg af kamerahus nummer 2.



Jeg har gennem et stykke tid overvejet at anskaffe et kamerahus nummer 2. Mit nuværende D 200 er jeg meget tilfreds med – det er meget brugervenligt og hvad billedkvalitet angår er det nok snarere brugeren (mig selv) der kan kritiseres hvis et billede måske er kikset.

Jeg har 3 kameraer i "søgeren" – D 90 – D 300 – D 700. Disse 3 er valgt ud fra en prismæssig smertegrænse, hvilket udelukker f.eks. D3 – D3x.

D 90: relativ prisbillig og alt tyder på det er et udmærket kamera der beskrives som ét hvor en del er taget med fra D 300 (deres data er meget lig) og et fotoblad har beskrevet det som et kamera der kan næsten ligeså meget som et D 700, men til under den halve pris. Videodelen kan jeg dog godt undvære og det samme med AUTO funktionen, men ellers lader det til at være et fornuftigt kameravalg

D 300: så er vi i samme prisklasse som mit eget D 200, som jeg købte for ca. 2 år siden. Jeg har set et indlæg om at have ”is i maven” og vente til nye modeller dukker op, så falder de andre i pris. Så kan man jo blive ved uden at komme meget videre. Mit D200 er faldet ca. 1000,- på de 2 år jeg har haft det og det er vel ikke ringe. Derimod min gamle D70s, som nu er væk, den er faldet ganske kraftigt og har en lav brugtpris. Men tilbage til D 300: Ganske lig D 200 som jeg ser det dog med 12,3 mil. pix, men ellers vel ikke den store forskel. Det ligger så rent prismæssigt mellem D90 og D700.

D 700: Så er vi oppe i den øvre prisklasse, dér hvor min smertegrænse går. Et kamera som jeg ikke har læst/hørt så meget om udover en anmeldelse hvor det ”fik tæv” af Canons nye. Det er så ikke interessant for mig i og med det er og bliver Nikon. Desuden har det vel også en del at gøre med objektivet trods alt – og personen bag kameraet. Sammenlignet med de to andre har D700 så ”full-frame” og helt ærligt er jeg ikke 100% klar over hvad det egentlig indebærer, men det må vel være godt. Jo, jeg kan se at ”Image size” er dér hvor der er forskel og det vil vel så alt andet lige give sig udtryk i billedkvalitet, eller? Magnesiumhus er heller ikke at foragte og nok ingen tvivl om at det må være et rigtig godt kamera.

Jeg har vedhæftet et link som jeg fik af en eller andet på F&N (kan ikke huske hvorfra), men det viser en udmærket oversigt og giver et hurtigt sammenligningsgrundlag i vurderingen. Spørgsmålet er så blot at beslutte sig. Inden det sker, kunne jeg ønske at få kommentarer og synspunkter og om evt. praktiske erfaringer med nogle af disse modeller .

www.nikonusa.com...DSLR_Compare.pdf

Mvh,

Torben


De senest indberettede arter i Naturbasen: