Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. maj 2006

Skridtet fra vand til land. Tiktaalik, the missing link.

Overgangsformer i udviklingen er nogle af de mest interessante fossiler man kan forestille sig. Hvordan udviklede fiskene sig til landlevende dyr, hvordan udviklede fuglene flyvning og hvornår udviklede vi os fra vekselvarme til ensvarme?

Vi er pludselig kommet nærmere svaret på et af spørgsmålene, nemlig hvordan fiskene udviklede sig til et liv på land.

At komme fra vand til land kræver fundamentale ændringer af meget store dele af kroppen. Der skal udvikles en anden måde at ånde på, høre på, bevæge sig på og hele skelettet skal modvirke tyngdekraften og ikke længere kun være hæfte for muskler.

Man har længe vidst, at vi nedstammer fra en gruppe strålefinnede fisk kaldet osteolepiformer. Eusthenopteron er et godt bud på den tidlige stamform, til dem der bevægede sig på land. Fund af Acanthostega og Ichthyostega giver et godt billede af grupper, hvor finnerne er mere eller mindre omdannet til for- og baglemmer der støtter kroppens vægt, når de har været over vandet.

Bortset fra Panderichthys har der indtil nu ikke været noget mellemtrin mellem dem og tidsspandet er godt 30 millioner år.

Panderichthys har et bredt hoved og kraftige kødfulde forlemmer, men yderst er forlemmet stadig stråler, og ikke fingerknogler. Halen er reduceret men bagfinner og ørerne ligner stadig noget fra en fisk. Vi manglede en overgangsform.

Men så fandt man Tiktaalik roseae. T. roseae er den mellemform man har manglet mellem Panderichthys og Acanthostega. Skulderpartiet er løsrevet fra kraniet, forlemmerne har over- og underarmsknogler, præcis som hos os, og strålerne er stort set afløst af fingerknogler. Øret viser tilpasning hen mod hørelse på land.

Det glædelige for palæontologerne er at den stort set ser ud som man havde forestillet sig, den ville. Antallet af ryghvirvler er noget større end forventet, men ellers er kræet strikket sammen, som man havde troet.

T. roseae er fundet på Ellesmere Ø i Canada og er et resultet af en målrettet fossiljagt efter netop en mellemform. Området på Ellesmere har nogle fossilrige lag, der i alder passer til tidspunktet hvor man burde kunne finde en mellemform. Og det gjorde man så!

Lidt overraskende har kalibrering af dateringen vist, at aldersforskellen mellem Panderichthys, primært fundet i Letland, og T. roseae ikke er meget større end 2-3 millioner år.

De meget store forandringer er altså sket over forbløffende kort tid.

I palæontologiske kredse tales der om, at Tiktaalik roseae vil få samme status som Archaeopteryx har hos fuglene. Meget tyder på det og allerede i år tager et hold forskere afsted til Ellesmere i håbet om at finde flere af kræene.

Hvor meget af tiden de forskellige kræ har tilbragt over vand debatteres lystigt. Der er overvejende enighed om, at Acanthostega og Ichthyostega har tilbragt nogen tid helt fri af vandet, mens mange mener at Panderichthys nok højst har befundet sig på meget lavt vand, med en sjælden kort afstikker på land.

Hvorfor overhovedet besvære sig med at skulle så meget igennem for at komme på land, og hvad ventede der dem, der tog springet?

Øget konkurrence, overbefolkning, i søer og floder kan være en del af svaret. I slutningen af Devon har der også været andre grunde til at gå på land. Allerede på det tidspunkt var bl.a. insekter, edderkopper og tusindben almindelige på land, så fødegrundlaget har været til stede. Det var en rig økologisk niche, der bare ventede på at blive udnyttet.

Eksempler på ændringer fra vand til land:

Skelettet: Finner omdannes til lemmer, der har mere eller mindre direkte kontakt med ryghvirvlerne for at kunne støtte kroppen, når den ikke længere er vægtløs. Skulderpartiet løsrives fra kraniet, hvilket giver mere fleksibilitet for forlemmerne og betyder at dyret får en hals så det kan dreje hovedet uafhængigt af kroppen.

Åndedræt: Gæller skal erstattes af lunger. Hos mindre hvirvelløse dyr kan gæller godt være åndedrætsorgan på land, men det duer ikke hos større dyr, hvor kravet til ilt er større. Derfor udvikledes lunger, der udspringer af fiskenes svømmeblære.

Ører: Nogle af de knogler,der hos fiskene støtter gællerne, blev hos de landlevende dyr omdannet til høreknoglerne hos os. I vandet bevæger lyden sig med 1400 m/s, på land 330 m/s, så der kræves også store forandringer i måden lyden opfanges på i øret og tolkes på i hjernen. F.eks. kan vores hjerne ikke retningsbestemme lyd, når vi er under vand.

Formering: Ingen problem. Man hopper tilbage i vandet og gør som man plejede, mens det står på, akkurat som padderne gør i dag. Først noget senere med krybdyrenes opståen blev formeringen løsrevet fra vandet.

Litteratur:

Ahlberg, P. E. & Clark, J. A.: 2006. A firm step from water to land. Nature. Vol 440 pp 747-749

Daeschler, E. B., Shubin, N. H. & Jenkins Jr, F. A.: 2006. A devonian tetrapod-like fish and the evolution of the tetrapod body plan. Nature. Vol 440 pp 757-763

Billeder:

Man kan google billeder v.h.a. kræenes navne, hvis man gerne vil se dem. Der er billeder af alle ovennævnte dyr på nettet. Tag nogle af hjemmesidernes tekst med en stor skovl salt. Især hos Acanthostega kan man løbe ind i nogle meget fantasifulde tolkninger af dyrets gøren og laden. Billederne af fossilerne selv, f.eks. i Nature som henvises til, bliver man som udgangspunkt ikke meget klogere af at se på, medmindre man er vant til det. Fossilerne er fragmenterede og mere eller mindre fladtrykte. Det går bedre med professionelle tegneres rekonstruktioner. De er altovervejende en stor fornøjelse at se på, selvom man altid skal huske på, at farverne for 98% vedkommende er det rene gætteri.




De senest indberettede arter i Naturbasen: