|
|
|
Den Blå Fisk
I 1933, i en alder af 26 år, blev Marjorie Courtenay-Latimer ansat på museet i East London i Sydafrika. Hun brugte en del tid på at forbedre museets samling af især fisk og planter. I december 1938 blev hun kaldt på havnen af en lokal fiskeskipper, der havde fanget en usædvanlig fisk. Fisken var meget stor, næsten 1,5 m, blålig i farven, havde kødfyldte finner og en tredelt hale. Hun tog fisken med tilbage til museet, men kunne ikke finde noget der lignede den, i det litteratur, hun havde. Efter at have kontaktet en af sine venner, blev de klar over hvor betydningsfuldt fundet var. Det var en kvastfinnet fisk, og den blev straks udråbt til det 20. århundredes største og mest betydningsfulde zoologiske fund! Kvastfinnede fisk, coelacanther, er velkendte som fossiler. De ældste er over 360 millioner år gamle og de yngste omkring 80 millioner år. Man fandt altså pludselig en fisk, som man troede havde været uddød i 80 millioner år. Det vil svare til, at vi pludselig finder en lyslevende dinosaur i dag. Videnskabsfolk i det meste af verden stod i kø for at komme til at studere fisken, og alle større aviser ryddede forsiderne for at fortælle nyheden. Nu havde forskerne muligheden for at se nærmere på de bløddele, der ikke bevares hos fossilerne. En mulighed, man ikke havde turdet drømme om i sin vildeste fantasi. Havde den lunger som lungefiskene, en svømmeblære som benfiskene eller måske ingen af delene som hos hajer og rokker? Lagde den æg, eller fødte den unger? Der var mange spørgsmål, der normalt ikke kan besvares hos fossiler, som man nu kunne få svar på bare ved at studere fisken og dens levevis. Desværre var fisken begyndt at rådne inden den blev undersøgt nærmere, så det var svært at se detaljer i de indre organer. Derfor gik jagten ind på flere eksemplarer af fisken, og man udlovede en dusør på 100 engelske pund til den fisker, der kunne fange en. Trods dusøren gik der 14 år, inden man fangede endnu en blå fisk. Fundet var endnu mere sensationelt, fordi man dengang mente, at de kvastfinnede fisk var de første fisk til at søge på land, og derfor den gruppe af fisk som alle Padder, Krybdyr, Fugle og Pattedyr stammer fra. I dag mener man, at vi stammer fra osteolepiforme fisk, der er tæt i familie med Den Blå Fisk. Den Blå Fisk fik det videnskabelige navn Latimeria chalumnae efter Marjorie Courtenay-Latimer, der fandt den og floden Chalumna, hvis munding den blev fanget ud for. I dag er der fanget over 30 blå fisk. Flertallet er fanget langs afrikas sydøstkyst, men Den Blå Fisk havde endnu en overraskelse at byde på. I 1997 fandt et ægtepar på bryllupsrejse på Sulawesi i Indonesien en blå fisk på markedet i Manado Tua. Dette eksemplar var dog ikke blå, men brunlig i farven, og senere DNA analyser har vist, at det er en anden art, der kom til at hedde L. menadoensis efter markedet, hvor den var fundet. Studierne af Den Blå Fisk har givet imponerende resultater, og man ved i dag en hel del om dem. De lever på 100-200 m dybde, er normalt omkring 1,7 m, bliver op til 60 år gamle og føder op til 26 levende unger. Den store tredelte hale bruges til hurtige bevægelser frem i vandet, enten for at fange bytte eller for at undgå rovdyr. Den midterste del kan bevæges uafhængigt og bruges til at finjustere bevægelserne, når fisken afsøger bunden for føde Rygsøjlen er ikke opbygget af hvirvler som hos os, men består af en lang streng lavet af brusk ligesom hos hajer. Svømmeblæren er aflang, lungelignende og fyldt med fedt og olie, i modsætning til svømmeblæren hos benfisk, der er fyldt med luft. Op gennem 90érne gik jagten ind på at skaffe undervandsbilleder af Den Blå Fisk i dens naturlige omgivelser. Fordi fiskene lever på relativt dybt vand, kan det være farligt og dyk på de dybder kræver specielle iltblandinger. I 1991 lykkedes det for første gang at filme og mærke en blå fisk. Til forskernes store overraskelse kunne man se, at en af fiskene havde været helt nede på 700 m dybde. Under en ekspedition i 2000 døde en af dykkerne, da man dykkede til nogen huler ud for Sydafrikas kyst. Ikke desto mindre fortsætter arbejdet med at observere, mærke og optælle en af de mest usædvanlige fisk, der nogensinde er fundet. Man er i dag meget fokuseret på, at få bestemt antallet af fisk og at sørge for, deres levesteder ikke forstyrres. Marjorie Courtenay-Latimer blev ved med at beskæftige sig med blå fisk resten af sit liv. Hun holdt talrige foredrag om fundet og dets betydning overalt i verden. Hun døde i East London i februar 2004, 97 år gammel. Faktaboks Fisk er den gruppe hvirveldyr, der består af flest arter. Fiskene har ca. 24700 arter. Til sammenligning er der ca. 10000 fuglearter og 4500 pattedyrarter. Fiskene deles ind i to overklasser. Kæbeløse fisk, Agnatha, og kæbebærende fisk, Gnathostomata. Overklasse Agnatha Klasse Myxini – Slimål Klasse Cephalaspidomorphi – Lampretter Overklasse Gnathostomata Klasse Chondrichthyes – Bruskfisk Underklasse Holocephali – Havmus Underklasse Elasmobranchii – Hajer og rokker Klasse Sarcopterygii – Kødfinnefisk Underklasse Coelacanthimorpha – Den blå fisk Underklasse Dipnoi – Lungefisk Klasse Actinopterygii – Strålefinnede fisk Underklasse Chondrostei – Størfisk Underklasse Neopterygii – alle benfisk undtagen størerne. Underklassen Neopterygii er langt den største gruppe med omkring 23700 arter. Man kan læse meget mere om historien bag og arbejdet med den blå fisk på linket her www.dinofish.com/ 14/6 Er lige blevet opmærksom på, at ikke alle de palæontologiske og historiske oplysninger i linket er helt korrekte. Til gengæld må man gå ud fra, at beskrivelsen af arbejdet med kræene er korrekte, så linket er stadig interessant læsning. |
