Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. juli 2009

Ny kikkert? Og størrelsen?

Hejsa.

Vi er blandt de mange, der har valgt at få sp-pengene udbetalt og agter at bruge dem på tant og fjas. Med andre ord: NU skal vi have drømmekikkerterne!

Vi har været rundt hos forskellige venner og forhandlere, hvor vi har prøvet forskellige mærker og størrelser. Vi faldt begge for de nye ultravid HD kikkerter fra Leica, da vi finder dem helt utroligt skarpttegnende og gode i lysstyrke, samtidig med at de virker super lette at bruge.

Men ingen af kikkerterne har vi prøvet rigtigt, dvs i felten. (- Vi kikker fugle, hvor somhelst og når somhelst). Vel vidende, at det let udvikler sig til et spørgsmål om "religion" om der står Zeiss, Leica eller noget med Sw..., vil vi alligevel spørge til jeres erfaringer. Også med HD-serien.

Og så er der lige størrelsen. Betyder den nu også så meget??? Vi har nu Bushnellkikkerter, 10X42. De vejer ca. 850 gram. Skal vi overveje 10X50? Er det ekstra lys den ekstra vægt værd? Eller er vi alt rigeligt dækket ind med 10X42?

Lad os høre erfaringer og overvejelser, det er trods alt en pæn investering med sådan to!

Mange hilsner Anne og Sven

De senest indberettede arter i Naturbasen: