Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

31. maj 2006

Dansk Flora - en foreløbig anmeldelse

Dansk Flora er netop udkommet på Gyldendal og koster 499 kr. og er på ca. 700 sider.

Den er redigeret af Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (mange forskellige forfattere til de enkelte familier).

Dette er kun en foreløbig anmeldelse, ikke en endelig. Den vil jeg vente med til jeg har prøvet at bruge Dansk Flora noget mere.

Umiddelbart virker den som et meget gennemarbejdet og afpudset værk. Der er gjort meget ud af at gøre teksten forståelig og entydig. - Nogle gange måske lidt for meget, idet det så efterlader brugeren med et indtryk af, at en bestemmelse er uproblematisk.

Det er i orden at man man har foretaget det bevidste valg stort set at udelade de apomiktiske grupper. Men når der findes glimrende nøgler til grupper som brombær, sølvpotentil og høgeurter - så er det alligevel lidt ærgerligt, at de ikke er med. Især brombærsmåarterne er ofte ret "kontante" ; og man vil tit stå med det problem, at man ikke synes man når en tilfredsstillende bestemmelse.

Forfatterne gør opmærksom at man kun har villet medtage vilde og egentligt naturaliserede planter (samt visse velkendte grupper af dyrkede). - Det er her jeg er mest uenig i sigtet og forundret over udeladelserne. Det er ikke godt at folk hyppigt møder karplanter i naturen, som de ikke kan bestemme efter Dansk Flora. - Hvorfor er f.eks. en art som Prikbladet Fredløs ikke med? Den findes mange steder naturaliseret, og ikke kun bynært. Faktisk er den ved at være almindelig.

Det kan undre, at man kun kan bestemme 3 taxa af Øjentrøst efter floraen, bl.a. kan vores nationale klenodie på Bulbjerg: Nordisk Øjentrøst ikke bestemmes ; den er kun lige nævnt en passant.

Rødtop har kun Mark-Rødtop med, og Skjaller kun Stor- og Liden Skjaller. Det er efter min mening alt, alt for spartansk.

For Vandkrans skelnes slet ikke mellem underarterne (som mange mener fortjener artsrang), skønt de er ret forskellige af habitus. Se f.eks. "Danske Vandplanter".

Hvorfor må vi heller ikke høre noget om bestemmelsen Park-Lind (krydsningen mellem Stor- og Småbladet Lind)?

Det er nok let for sådan en som mig at finde hår i suppen! Men det er netop min opgave - blandt andet!

Ikke desto mindre er det ærgerligt, at et så godt gennemarbejdet produkt (pædagogisk, tekstmæssigt, layotmæssigt o.s.v.) har så mange udeladelser.

Formen i en flora bør forene det pædagogiske med et højt fagligt niveau. Det lykkes ofte i bogen, men ikke altid. - Jeg mener at hvis man ikke kan være både pædagogisk og faglig (hvilket klart er det bedste), så bør man vælge at være faglig. Hvis man giver indtryk af at noget er lettere at have med at gøre, end det faktisk er, så bliver også det pædagogiske sigte forfejlet.

Jeg synes synet på hjemmehørende/naturaliserede/indslæbte og tilfældigt forvildede arter er alt, alt for konservativt.

Bogen vil beskrive de danske karplanter dækkende (det siges i indledningen). Men reelt bliver det de danske karplanter minus ca. 10 pct. - Det er brand ærgerligt! Folk, der vil give 500 kr. for en ny flora som denne, vil sikkert også godt give lidt mere for en flora, der har det hele med. - Sådanne bøger købes ikke at "Maren i Kæret", men af folk med mere eller midre nørdede naturinteresser! - Hvorfor dog ikke erkende det sidste og være ærlig omkring det!!!

Jeg vil dog anbefale folk at købe den, fordi der i forhold til Dansk Feltflora er så klare pædagogiske og layotmæssige forbedringer, at man vil have stor glæde af den. Farvetavlerne er gode, stiliserede, som de nødvendigvis må være. Brugt på den rigtige måde kan den gøre det lettere for folk at finde rundt i Den Ny Nordiske Flora.

Nogle af hyppighedsangivelserne er "helt ude i hampen". F.eks. omkring slægterne af museurt hvor det f.eks. hedder, at Liden Museurt skulle være "meget sjælden" (den er hyppig på sandede brakmarker i Vest- og Nordjylland, men mindre hyppig på Øerne). Omtrent tilsvarende gælder Kugle-Museurt, der udnævnes til at være sjælden.

Dansk Flora erstatter ikke Den Ny Nordiske Flora, men supplerer den. Det er stadig Den Ny Nordiske Flora der er "referencen", på nudansk: "har førertrøjen". Det kunne godt have været blevet anderledes.

Bogen skal have et par store plusser for tekstboksene med forklaringer af indviklede botaniske begreber som apomixis m.v. samt for ordforklaringerne i øvrigt.

Et plus også for forenklingen og "pædagogiseringen" af bl.a. græsnøglerne og starnøglerne. Jeg synes dog ikke det er indlysende, at f.eks. Toradet Star i udpræget grad skulle ligne Sand-Star.

Det undrer mig også særdeles meget at man i en flora som denne kun finder en helt sporadisk reference til Atlas Flora Danica-projektet (side 11-12), der er vores væsentligste kilde til aktuel og opdateret viden om den danske flora, og som efter min mening har udsendt helt andre signaler om kompleksitet, end Dansk Flora gør. -

Hvis man har valgt ikke at trække på AFD, så har man derved valgt at afskære sig fra væsentlige nye informationer.

Hvorfor er så mange mere eller mindre naturaliserede løgvækster i øvrigt udeladt i nøglerne, og højst nævnt kort i teksten? F.eks. Vintergæk.

Man bør da beskrive den danske flora som den er, og ikke som den "burde" være. Naturaliseringen af mange dyrkede planter er langt mere fremskreden end det fremgår af Dansk Flora.

Kære forfattere!

I næste udgave bør I tage det hele med!

PS: Hvorfor har Jens Christian Schou ikke fået lov til at skrive kapitlet om halvgræsser? (Han har kun fået lov til at bidrage med et urimeligt afkortet afsnit om danske høgeurter). Han er kendt for sine fremragende bøger om netop danske halvgræsser og danske høgeurter! -

Poul Evald Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: