Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. juni 2006

Hjælp til valg af kamera

Hejsa

Inden jeg starter smøren skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg ved intet om fotografering, men har forsøgt at opstøve en del viden inden jeg skriver dette.

Nu er jeg kommet så langt, at jeg måske kan få råd til et ordentligt digitalt spejlreflekskamera. Jeg har derfor forelsket mig i Canons EOS 350D, som jeg kan få incl 18-55 EF objektiv for omkring 6000 kr. Nu er det bare sådan, at jeg er helt vild med planter, men også gerne vil kunne tage ordentlige billeder af fugle. Det er vist to helt forskellige boldgader mht. fotografering såvidt jeg kan forstå, med mindre man kan komme meget tæt på fuglene eller kun vil tage billeder af planterne fra afstand. Spørgsmålet er så, om jeg kan bruge 18-55 EF objektivet til at tage billeder af planter med (det er vel det, der hedder makrofotografering)? Hvis ja, hvilket objektiv skal jeg vælge til at tage billeder af fugle med? Min kamerat har et 80-310mm objektiv (til et Nikon D50)og det er han vist godt tilfreds med. Skal man op i 300 til 400mm for at kunne komme tæt nok på fuglene eller hvad? Nogle forslag til specifikke objektiver? For mig er det en ret stor investering, så jeg vil gerne give lidt ekstra for at få noget kram, der også kan opfylde mine behov om nogle år (og hvad er så mine behov om et par år? Jeg mener bare at ens interesse og behov stiger vel når man bliver grebet af fotografering). Når jeg siger give lidt ekstra, mener jeg ikke de 82000 kr jeg så et zoomobjektiv til her forleden dag, men mere moderat. Forslag til andre bedre kameraer i samme prisklasse og andre makroobjektiver (håber det er det rigtige ord) er velkomne. Kameraet uden det nævnte objektiv koster omkring 5300 kr, så hvis det bedre kan betale sig kun at købe kameraet og så købe et andet makroobjektiv, hører jeg også gerne det. Jeg er ked af denne smøre blev så lang, men der er pludselig en masse spørgsmål, jeg har brug for at få besvaret, inden jeg køber noget

De senest indberettede arter i Naturbasen: