Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. september 2009

Ny art opdaget på Bornholm

Klaus Thommesen gjorde onsdag et opsigtsvækkende fund, da han fotograferede en uanseelig flue i Lyrsby på Bornholm.

Klaus kendte ikke umiddelbart fluen, men da han viste sit foto til flue-eksperten Walther Gritsch på Fugleognatur.dk, var der ingen tvivl: Klaus havde fundet en flueart, der ikke tidligere er set i Danmark - og formentlig ikke er set i Norden siden den i 1844 blev set i botanisk have i Helsinki.

Walther Gritsch, der selv har ledt efter arten uden held, kunne samtidig fortælle, at fluen, der lyder det latinske navn Stomorhina lunata, snylter på græshopper. Den lægger sine æg på græshoppernes æg, som fluelarven herefter æder inden den forpupper sig. Af samme grund betragtes fluen i Afrika, som et nyttedyr, da den kan gøre alvorligt indhug på de græshopper, der forvolder omfattende skader på afgrøder.

Det er uvist, om fluen vil kunne gøre skade på de danske græshopper, der hermed har fået en ny fjende på listen.

Den nye flue er blot én af flere varmekrævende arter, der er indvandret til Danmark sydfra indenfor de seneste år – formentlig som et resultat af det mildere klima.

Link til tråden, hvor fluen blev bestemt: www.fugleognatur.dk...show_message

Link til stort foto af arten: www.fugleognatur.dk/gallery...


Foto: Klaus Thommesen

De senest indberettede arter i Naturbasen: