Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

11. juli 2006

Hvem kan opklare ubekendt fuglesang?



Ebeltoft den 11/7 2006.

Jeg har et spørgsmål til fuglekendere, som nok vil have fordel af lidt musikindsigt for at forstå min beskrivelse. Kan nogen fortælle mig, hvilken fugl, der synger som nedenfor beskrevet. (Et instrument til at klimpre tonerne på vil lette forståelsen, tror jeg).

Jeg er for godt et år siden flyttet til et skovrigt område v. Ebeltoft, hvor jeg i år har lagt mærke til en fugl (havefugl, tror jeg) hvis sang jeg aldrig har hørt i Vestjylland (Ho Bugt), hvor vi boede tidligere.

Det er ikke lykkedes mig nogensinde at se fuglen, men dens sang er meget karakteristisk og har kunnet høres den sidste 1 ½ måned. Trods gennemlytning af den CD, der følger med Politikens store fuglebog, har jeg ikke fundet svaret på, hvilken fugl det kan dreje sig om.

Melodien er 4-delt i rytmen og består af en treklang indledt med en lille, hurtig trille/forsiring, der efterfølges af et kvintspring op til C. Denne ”indledning” på i alt 4 toner opfatter jeg som det fjerde taktslag en takt, og dermed som optakt til de efterflg.toner, hvor sangeren går ned på tertsen på 1-slaget og gentager tonen A tre til fire gange med toner af ens varighed.

Sangen lyder altså sådan her:

F/E/F – C A – A – A – A.

4. taktslag 1 - 2 – 3 - 4

De 4 sidste toner, som af og til kun bliver til 3, enkelte gange 5, er helt lige lange.

Denne beskrivelse lyder vist ret ufremkommelig, når man ikke selv har hørt fuglen. Kunne det være en solsort med et ejendommeligt fløjt – jeg ved de i høj grad efterligner andre lyde – eller en speciel Dompap? Jeg er spændt på, om nogen har bud på identifikationen

af sangeren.

Mvh

Lisbet


De senest indberettede arter i Naturbasen: