Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. januar 2010

En underlig dag

Jeg opretter en tråd i kategorien "En underlig dag".

Og slipper for at forklare, hvad en underlig dag er. For hvis nogen har oplevet en underlig dag, er vedkommende aldrig i tvivl.

Man skal blot have været vågen og ikke været påvirket af stimulerende hjælpemidler. Derimod blander trådopretteren sig ikke i, om man bærer økologisk burka, besidder en plakat med autograf af miljøministeren eller noget helt tredie eller fjerde fra det aparte overdrev.

Sted og dato bør dog anføres, ligesom troværdigheden fremmes ved at fremlægge gerne mindst to billeddokumenter fra den sære dag..

Jeg skal være helt ærlig og åbner med den 12. september 2009. Jeg træder ud på køkkentrappen i den smålandske knaldhytte og konstaterer, at der i nattens løb har været vildsvineangreb på engen (hagmarken) lige på den anden side af hegnet. Naboen er ikke begejstret og har sat elektrisk hegn op omkring den hellige kartoffelmark, som ellers ligger ganske tæt ved gården, ca. 800 meter fra mit hus. De færdes jævnligt på egnen, de vilde vildsvin, men det er første gang de har været så tæt på mit hus - uden at være blevet set.

At de roder i jorden ude på engen, gør ikke så meget, men man fornemmer, hvor generende det kan blive. Seks til otte felter på engen er molestreret blot her.


Foto: Ole Andersen

De senest indberettede arter i Naturbasen: