Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. januar 2010

Dyr i sneen

Denne vinter er da godt nok ved at bide sig fast... og jeg er ved at få alvorlige bille abstinenser.

Sneen væltede ned her på Lolland i går. Efter tidligere på fredagen, at have hørt et indslag om snelopper, måtte jeg simpelthen en tur ud i have om aftenen for at se om der var noget liv. Afsted, bevæbnet med macroudstyret, lys samt et viskestykke over kamera og objektiv for at beskytte mod det værste drys, som ikke kun kom ned fra himlen, men også fra det tykke lag på grene og buske hvis man kom til at skubbe til noget.

Jeg var ikke ude så længe, og der var da lidt liv, en enkelt snudebasse af arten Dorytomus dejeani, som jeg har i rigelige mængder på søvlpil i den ende af haven.

Der var også en gammel kending.

Spottede en edderkop som kravlede rundt på sneen mellem træerne, søreme om det ikke var gibosaen - som hurtigt fandt et lille hul under en vissen græs stængel hvor den kravlede i ly.

Mon ikke den har fortrudt emigrationen til det nordiske ;-) Den så ikke ud til at nyde vejret, og var lidt stivbenet.

Hvorfor den ikke har puttet sig langt inde i et hul aner jeg ikke. Er det ikke utroligt hvad man kan finde hvis man går ud og kikker.

Med venlig hilsen Jesper

Vesterborg Vestlolland



Foto: Jesper Hjelme

De senest indberettede arter i Naturbasen: