Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. juli 2006

Sommerfugle i Alsace og Haute Saone, Frankrig

Jeg er lige kommet hjem fra de varme lande. Faktisk flygtede vi hjem pga varmen. 35- 40 grader, er for meget for mennesker.

Jeg så en del gode interessante arter: svalehale, ilia, polychloros for at nævne de mest spektakulære.

Sommerfuglene var overalt meget flygtige og lod sig ikke nærme med 50 mm makro. Jeg måtte tage alt med telen, og det er jo ikke så godt.

Det viste sig at kombinationen af en monopod, og 300 mm makro ( som min sigmalinse kan trylles om til) gav en god arbejdsafstand (ca 1-2 m). Monopoden var heller ikke alt for umulig at stille an i krat og sump.

Jeg havde store forhåbninger til min bananlokning, men den virkede ikke ret godt. Den tørrede simpelthen ind på 5 min og jeg oplevede at ilia og polychloros, som ellers havde haft snablen i klatterne ikke gad returnere eller ligefrem fløj forbi.

Om det skyldes varmen eller andre faktorer ved jeg ikke.

Dagene var så hede at det var umuligt at være ude efter kl 12.00, selv franskmændene faldt døde om (det gjorde de faktisk), i bjergdalene i Alsace nåede vi temperaturer på ca 45 grader. Sommerfuglene var i fuld aktivitet allerede kl 0630, der var ingen periode med stille flugt og optankning på blomster som i DK, alle havde drøn på og virkede hektisk desperate efter vand og nektar.

Hvis I nu er venlige at svare, kan jeg smide lidt billeder på.

Først et landskabsbillede:


Foto: Jens Stolt

De senest indberettede arter i Naturbasen: